Vores dagligdag
Vi spiser morgenmad hjemme hver dag, men da vi ikke rigtig har et køkken, spiser vi ude hver aften, undtagen et par gange, hvor vi køber et flute og nøjes med en sandwich derhjemme. Vi bruger det meste af tiden i Nimman, hvor der sker meget hele tiden, og hvor der er mange restauranter og caféer og også et par isbarer, og det er også her, vi spiser langt de fleste aftener. Vi handler i supermarkedet Rimping i indkøbscenteret Maya ca. en gang om ugen.
Vi tager ind til den gamle by en del gange, både for at besøge de mange templer, gå rundt i de små gader og for at besøge markedet søndag aften. Da vi lige er kommet til Chiang Mai, er vi på en guidet gåtur derinde, og vi besøger også områderne både øst og syd for den gamle by. Det er for langt at gå derind, og det er også en meget trafikeret og kedelig vej, så vi tager som regel en Grab, som koster 20-30 kr., alt efter hvornår på dagen det er. Der er nogle få gange en lørdag aften, hvor vi ikke kan få fat i en Grab, så der tager vi en tuk-tuk. Den koster 50-60 kr. og er en meget sjov oplevelse.
Der er utrolig mange massagesteder i Chiang Mai, og Hanne er afsted flere gange hos Heng Heng Thai Massage, der ligger meget tæt på lejligheden. Det er en lidt speciel oplevelse, og hun har hver gang ondt i alle muskler, når hun kommer hjem. Det koster 70 kr. for en times rygmassage, de er rigtig søde, og der bliver altid serveret te og småkager bagefter, også til Jens Peter, når han kommer og henter hende. Lige inden vi rejser, bliver Hanne klippet hos New York New York Hair Studio, og her får hun en håndmassage, mens håret bliver vasket, hvilket også er en lidt anderledes oplevelse.
Vi er i biografen to gange, begge gange i SFX Cinema i indkøbscenteret Maya. Første gang ser vi en sydkoreansk actionfilm, som både er med thailandske og engelske undertekster, som flytter sig rundt på lærredet til der, hvor der er bedst plads i den pågældende scene; det skal man lige vænne sig til. Anden gang ser vi den engelske film “We Live in Time”, som Hanne godt kan lide, men som Jens Peter absolut ikke kan lide. Der er heldigvis fri popcorn til den sidste film.
Cameron, som vi mødte første gang i Chile og efterfølgende i Melbourne, kommer til byen, så ham mødes vi med inde i den gamle by. Vi går rundt i byen, besøger et af de flottere templer og får snakket en masse. Cameron er 24 år og mangler nu kun to lande, Laos og Nordkorea, før han har besøgt alle verdens 195 lande; Laos får han klaret, inden vi kommer dertil.
Vi ender også med et par uger, hvor vi ikke er helt friske, da vi på skift først er forkølede og derefter også får et maveonde. Det er heldigvis yderst sjældent, at vi har været syge de sidste fem år, så det måtte jo ske på et eller andet tidspunkt.
Vi er til thaiboksning og lanternefestival og på et par udflugter ud af byen, og det bliver også til otte dage i henholdsvis Bangkok og Krabi. Vi synes, at vi når at opleve meget på tre måneder, og har en skøn tid i Chiang Mai, hvor vi er enige om, at vi sagtens kunne bo i længere tid. Men vi er nok også heldige at bo her på det allerbedste tidspunkt på året.
