2. milepæl
Sydøstasien er en region i Asien, der omfatter landene syd for Kina, øst for Indien og nord for Australien, hvilket vil sige 11 lande i alt. Siden vi forlod Australien for præcis et år siden i dag, den 4. april 2025, har vi besøgt otte af disse lande og boet i ni byer, og da vi ikke umiddelbart har planer om flere steder i denne region, har vi lyst til at kigge lidt tilbage på de sidste 12 måneder, som vi virkelig har nydt. Vi kan kalde det 2. milepæl på vores Verdenstur.
Vi startede med en uge i Ubud på Bali i Indonesien, da vi ikke følte, vi bare kunne springe dette kendte rejsemål over. Vi så mange smukke hinduistiske templer og var en tur rundt på øen, hvor vi så fantastiske rismarker, men ellers er Bali nok ikke rigtig os. For mange turister og alt for meget trafik.
Derfra fløj vi til naboøen Java, også Indonesien, og her boede vi i Yogyakarta i syv uger. Det er nok det mest specielle sted, vi har boet her i Asien, og det er et sted, vi blev rigtig glade for og altid vil huske. Jogja vil for os altid være lig med hyggelige små smøger, masser af gadekøkkener, kaotisk trafik om aftenen, bønnekald fem gange om dagen og helt utrolig venlige og smilende mennesker. Det er også et meget varmt sted.
Fra Yogyakarta fløj vi til Kuala Lumpur i Malaysia, og her boede vi i 12 uger. Vi oplevede rigtig meget og havde en god tid, men det er nok ikke en by, vi har lyst til at bo i. Vi vil huske KL for de mange flotte høje bygninger, især Petronas Towers, de helt utrolig mange indkøbscentre, hyggelige Chinatown, flotte moskeer og de mange gode restauranter (også dansk smørrebrød). Varmen, fugtigheden og trafikken var dog indimellem lidt for meget. Vi kørte også en tur til Singapore; en by, der overraskede os positivt. Vi nåede rigtig meget på få dage og legede turister som i gamle dage.
Vi fløj derefter til Bruneis hovedstad Bandar Seri Begawan, hvor vi boede i fem uger, hvilket viste sig at være meget passende, da hverken landet eller byen har meget at byde på. Dermed ikke sagt, at vi ikke havde en god tid, for det havde vi bestemt. Vi så både aber og krokodiller og besøgte flotte moskeer, maden var bedre end forventet, vores område var det helt rigtige, og alle var meget søde.
Fra Brunei fløj vi til Chiang Mai i det nordlige Thailand, hvor vi boede i 12 uger, og det var et sted, hvor vi følte os hjemme med det samme. Vi kom virkelig til at holde af vores område Nimman, og vi blev rigtig glade for vores lille lejlighed med altan. Vi så mange flotte buddhistiske templer, udforskede den gamle by, var til lanternefestival, tog på en hyggelig tur nordpå og nød også en eftermiddag sammen med elefanter. Vi havde også en fantastisk tur til Bangkok og derefter Krabi i det sydlige Thailand.
Fra Chiang Mai fløj vi til Luang Prabang i Laos. Vi var bange for, at byen var for lille, og at der ville være for mange turister, så derfor bookede vi kun fire uger, men det viste sig, at vi sagtens kunne have boet der meget længere. Vi forelskede os i denne lille by med den hyggelige hovedgade, de mange munke, Mekongfloden og de søde mennesker, så det var et godt sted at fejre julen og et sted, vi gerne vil tilbage til.
Fra Luang Prabang fløj vi til Siem Reap i Cambodia for at besøge det store tempelkompleks Angkor Wat, og vi havde heldigvis kun booket hotel i en uge. Angkor Wat var helt fantastisk, men byen var slet ikke os. For meget fest i gaden om aftenen og alt for pågående sælgere rundt omkring.
Vi kørte fra Siem Reap til Cambodias hovedstad Phnom Phen, og her boede vi i syv uger. Byen har ikke det største udvalg af seværdigheder, men vi endte med at være glade for at bo der, selvom der det meste af tiden var alt for varmt. Vi besøgte det flotte palads og byens lidt kaotiske markeder, var på en dejlig tur til Silk Island og blev glædeligt overrasket over de mange gode restauranter. Størst indtryk gjorde vores besøg i torturfængslet Tuol Sleng Prison og folkemordscenteret Choeung Ek, der begge fortæller om tiden under Pol Pot.
Fra Phnom Penh kørte vi til Ho Chi Minh City i Vietnam, og her havde vi et par gode dage, hvor vi nåede at se meget. Herfra fløj vi nordpå til Vietnams hovedstad Hanoi, hvor vi nu har været i tre uger, og vi skal heldigvis bo her to måneder mere. Det er lige en by for os. Vi er glade for vores område tæt på en af byens søer, her er masser af god mad, og vi nyder at gå rundt i den gamle del af byen, som er meget kaotisk og meget farverig. Her er stadig meget at opleve, og vi skal da også på nogle ture ud i landet, så vi har meget at se frem til.
Det har været 12 gode måneder i Sydøstasien, hvor de mest specielle steder har været Yogyakarta og Bandar Seri Begawan, og hvor vi har følt os bedst tilpas og mest hjemme i Chiang Mai, Luang Prabang og her i Hanoi; Bali og Siem Reap behøver vi ikke at besøge igen. Yogyakarta og her i Hanoi har været de to steder, hvor vi har kunnet spise billigst, og Phnom Penh har overrasket os mest positivt, hvad angår udbuddet af gode restauranter, især fordi vi ikke havde forventet det. Rent klimamæssigt har Luang Prabang og Hanoi været mest behagelige, i hvert fald på det tidspunkt, hvor vi har boet i de to byer. Vi har følt os trygge og kun mødt søde mennesker i hele Sydøstasien.
