Krabis caféer og restauranter

Det er nemmere at finde dårlige end gode restauranter i Ao Nang, men efter at have brugt Google flittigt lykkes det os heldigvis at finde nogle fine steder.

Vi spiser sen frokost på hotellet, da vi ankommer om lørdagen, og benytter også baren flittigt, men ellers går vi ud i byen. Lørdag aften bliver det til en hurtig sandwich på caféen The Coffee Club, da de er mere eller mindre ved at lukke, da vi kommer, og søndag aften besøger vi Wanna's Place Restaurant, hvor vi får en god bøf, som vi steger færdig inde ved bordet. Mandag aften besøger vi den franske restaurant CRU Kitchen & Bar, hvor vi får lækker steak med bearnaisesovs, og tirsdag får vi en sen frokost på den lille franske restaurant Maison de Paris. Vi får et charcuteriebræt, men ejeren må skuffe os med, at deres foie gras først er klar til højsæsonen, der starter den 15. december. Vi besøger også flere af byens caféer til kaffe eller juice.