Vertigo @ Banyan Tree
Da vi er på guidet gåtur, anbefaler guiden Hakim et besøg i baren Vertigo, hvis vi vil have en god udsigt til Petronas Towers om aftenen og i det hele taget se byen med lys på. Vi får bestilt et bord, ugen før vi skal rejse, og tager en Grab derud. Baren ligger på 59. etage i hotellet Banyan Tree, som ligger lige bag ved Pavilion.
Vi får et par gode pladser og nyder en god flaske hvidvin fra New Zealand, og efter lidt tid bestiller vi også en ostetallerken. Her er en fantastisk flot udsigt, og vi får taget en masse billeder af især Petronas Towers, men også af de andre kendte høje bygninger i byen. Det er en god måde at afslutte vores besøg i Kuala Lumpur på.