Cameron Highlands

Vi vil gerne besøge Cameron Highlands, som er et bjergrigt område, der ligger tre timers kørsel nord for Kuala Lumpur og især er kendt for sine teplantager. Vi undersøger mulighederne for at komme dertil og vælger en privat heldagstur gennem portalen Withlocals.com med guiden Joel, som har fået gode anmeldelser. Det viser sig desværre at være en rigtig dårlig ide at vælge ham.

Vi bliver hentet tirsdag den 6. august kl. 7.30, og han starter med at brokke sig lidt over, at vi har valgt dette tidspunkt i stedet for kl. 6.30, som han foreslog. Vi kommer nu nemt ud af byen uden den helt voldsomme trafik, og det viser sig, at den trafik, han brugte som argument, var på vej ind til os, da han bor uden for Kuala Lumpur.

Vi kommer ud af byen og begynder at køre nordpå, men vi føler os ikke specielt trygge ved hans kørsel. Han skifter bane hele tiden, og hans fart er meget uens. Det lykkes ham også at holde to pauser inden for halvanden time, hvor han bruger lang tid på at fylde benzin på, besøge kiosken og gå på toilettet. Vi bliver begge gange siddende i bilen.

Efter det sidste stop forlader vi motorvejen og begynder at køre op i bjergene, og første stop er ved det lille vandfald Lata Iskandar. Det er rart at komme lidt ud af bilen, men vandfaldet er nu ikke noget særligt, og Joel holder sig for sig selv og fortæller os ikke noget.

Vi fortsætter op i bjergene, og så går det desværre galt. Joel kører ukoncentreret rundt i et sving, kommer over i den forkerte bane og rammer en lille lastbil, der er på vej ned. Der sker heldigvis ikke noget med os, men spejlet bliver revet af og flyver ind ad den åbne rude, og forenden får et ordentligt tryk, så Joel har svært ved at lukke døren resten af dagen. Det kunne virkelig være gået helt galt. Det, der næsten irriterer os allermest, er, at han ikke siger noget som helst til os på noget tidspunkt i løbet af dagen. Han kunne godt have undskyldt, da der ikke er nogen tvivl om, at det var hans skyld. Det undrer os i øvrigt også, at de to chauffører slet ikke siger noget til hinanden eller udveksler telefonnumre. Den anden chauffør kommer hen til vores bil, men Joel ignorerer han fuldstændig.

Heldigvis kan bilen stadig køre, og vi fortsætter op til en lille jordbærfarm. Her er nu ikke noget, vi ikke har set før, så vi kører hurtigt videre. Jordbærrene smager dog dejligt.

Endelig når vi op til dagens højdepunkt, som er et besøg på BOH Tea Centre, der er en plantage, som er ejet af en skotsk familie. Den ligger rigtig smukt, og vi tager 215 trappetrin op, så vi rigtig kan nyde udsigten over de mange tebuske. Joel venter i øvrigt nedenfor, så heller ikke her er der meget guide over ham. Vi får en hurtig lille rundvisning i produktionen og køber et krus og en pakke te i deres lille butik.

Det er nu blevet tid til frokost, og vi kører hen til den lille by Tanah Rata. Han spørger, hvor vi gerne spise, og vi gør ham endnu engang opmærksom på, at Hanne er allergisk over for chili, men at vi jo ikke kender nogen restaurant i området. Vi har også skrevet om Hannes chiliallergi, da vi bestilte turen, og det har han bekræftet tidligere på dagen. Det undrer os derfor meget, at han ender med at tage os hen på den indiske restaurant Restoran Bunga Suria, hvor der ikke er meget at vælge mellem. Det bliver til en risret og tre typer dessertlignende pandekager.

Efter frokost kører vi tilbage mod Kuala Lumpur og stopper ind ved Cameron Valley Tea til en tesmagning, som nu bare er en kop te. Her er dog en rigtig flot udsigt, og vi får for første gang snakket lidt med Joel. Sidste stop, inden vi kommer ned på motorvejen igen, er i et lille hus, hvor der bor nogle lokale, som Joel synes, vi skal hilse på. De er dog meget berusede, så vi sætter os hurtigt ud i bilen igen.

Vi er hjemme igen i Kuala Lumpur omkring kl. 18.00 efter en meget speciel dag. Vi er glade for, at vi har set området Cameron Highlands og fik besøgt teplantagen BOH Tea Centre, som ligger rigtig smukt; vi ville bare ønske, at vi havde valgt en anden guide.