Bukit Bintang

Vi bor i den sydvestlige ende af området Bukit Bintang; et område, der er kendt for sine mange butikker, indkøbscentre, restauranter og barer. Det er i dette område, vi går allermest rundt i vores tre måneder i byen.

Når vi kommer ud af hovedindgangen i vores bygning, går vi hen langs bygningen overfor, hvor der bl.a. ligger et par lokale restauranter samt de to minimarkeder Just Fruits og BilaBila Mart og en 7-Eleven. Henne på hjørnet ligger caféen Jamaica Blue, hvor vi drikker kaffe, når vi får gjort rent i lejligheden. Vi er nu henne ved den brede og trafikerede vej Jalan Pudu, og hvis vi drejer til venstre her, kommer vi ind til Chinatown. Drejer vi til højre rundt om bygningen, kommer vi til indgangen til det lille kulturcenter GMBB, og længere henne er fodgængerfeltet, som vi går over rigtig mange gange. Indimellem må vi vente uforholdsmæssig lang tid på grønt lys, og når det endelig skifter, skal vi kigge os godt for, da flere biler og motorcykler ofte kører over for rødt.

Vi fortsætter lidt hen til højre, og nu kan vi vælge tre veje op til den nordøstlige del af Bukit Bintang. Hvis vi går op ad Tengkat Tong Shin, kommer vi forbi den lille vietnamesiske restaurant Sao Nam, og oppe for enden ligger bar- og restaurationsgaden Changkat Bukit Bintang. Tengkat Tong Shin er en hyggelig lille gade, men om aftenen er her rigtig mange biler, og mange parkerer oppe på fortovet, så man må ud på vejen og gå. Changkat Bukit Bintang er som sagt det sted, man går i byen om aftenen, og her er rigtig mange barer og et hav af reklamer for Heineken, men også nogle for Carlsberg. Her er et par hyggelige steder og et par gode restauranter, men det kan godt være lidt anstrengende at mase sig igennem de mange tjenere på fortovet. Går man videre nordpå herfra, kommer man ned til Taps Beer Bar.

Man kan også vælge at gå gennem den kendte gade Jalan Alor med alle gadekøkkenerne, hvilket vi gør indimellem for hyggens skyld, eller op ad hovedgaden Jalan Bukit Bintang, hvad vi oftest gør. Det er en gade med masser af butikker og restauranter, som er ensrettet i sydlig retning. På et tidspunkt skal man krydse den brede vej Jalan Sultan Ismail, hvilket godt kan tage lidt tid, da man skal vente på, at bilerne kører fra de forskellige retninger, inden alle fodgængerne får lov at gå på samme tid. Om aftenen kan det godt være rimelig kaotisk, især fordi ikke alle fodgængere kan finde ud af, hvornår det er deres tur til at krydse vejen. Vi er nu kommet op til indkøbscenteret Lot 10 på højre side af vejen, hvor vi tit spiser om aftenen, og fortsætter vi op for enden af vejen, kommer vi til det store indkøbscenter Pavilion.

Hvis man går ad Bukit Bintang i dagtimerne, er her ikke så mange mennesker, hvilket er meget behageligt. Om aftenen derimod skal man væbne sig med tålmodighed, da her kan være sort af mennesker. Det bliver ikke bedre af, at flere restauranter stiller borde ud på fortovet, at gadehandlerne sætter deres boder op, og at flere musikere stiller sig op med deres instrumenter. Nogle steder er der også lange køer af folk, der skal købe takeaway, og især restauranten Damascus er meget populær med nogle meget store spyd med döner kebab. Det hele er nu lidt festligt, og alle folk er i godt humør; man skal bare sætte lidt tid af til at komme hjem, og så er her helt utrolig varmt og fugtigt om aftenen. Der er i øvrigt rigtig mange, der står på gaden og tilbyder forskellige former for massage. Vi er altid lidt i tvivl, om det er fodmassage eller noget helt andet, men helt nede i den ende, der er tættest på vores lejlighed, står der i hvert fald nogle piger, hvor vi ikke er i tvivl.

En af dagene går vi en tur i de små lidt smallere gader, hvor der er en masse farvestrålende vægmalerier, og det er her, vi første gang finder ud af, at her er en del rotter i området. Ved den lejlighed besøger vi også det lille hyggelige museum UR-MU, der udstiller samtidskunst.

Hvis vi i stedet for at gå ud af hovedindgangen i vores bygning går gennem parkeringskælderen på 1. sal, kommer vi ud til de små hyggelige caféer samt restauranten 8Haus og baren Pahit. Herfra kan vi fortsætte op til indkøbscenteret LaLaport, hvor vi ofte handler. På vejen kommer vi forbi byens politihovedkvarter i IKEA-farver. Når vi kommer op for enden af denne vej, ligger LaLaport lige overfor, men her kan vi desværre ikke krydse den brede vej Jalan Hang Tuah, så vi må dreje til højre og gå et stykke hen til en fodgængerbro. Lige inden fodgængerbroen kan man dreje til højre, og så kommer man ind forbi Merdeka 118 og ind til Chinatown. Lige hvor vi via broen krydser vejen, ligger den lille moske Masjid Albukhary, som vi kan se hjemme fra vores stuevindue. Om fredagen til fredagsbøn er her en livlig trafik, og hele formiddagen bliver der stillet diverse boder op, så man er klar til at tage imod de mange besøgende.

Vi er glade for, at vi har valgt at bo i Bukit Bintang, da det helt klart er her, der sker mest, og hvor der også er det største og bedste udvalg af restauranter. Vi er dog også glade for, at vi bor forholdsvis tæt på Chinatown, da det er rart med en helt anden stemning indimellem.