Calle La Calzada

Calzada er en bar- og restaurationsgade, som man kommer til ved at gå ned langs katedralen. Gaden i sig selv er hyggelig, da der er rigtig mange farvestrålende huse og flotte træer i begge sider, og så har man den smukke domkirke oppe for enden.

Den ændrer sig utrolig meget, mens vi er her. Da vi lige er ankommet, er vi kortvarigt dernede et par gange og drikker også en øl på et tidspunkt. Vi bliver dog hurtigt enige om, at det ikke er noget for os. Der er et virvar af mennesker, alle tjenerne står med menukort og forsøger at kapre kunder, der er sælgere af alverdens skrammel, tiggere, nogle udklædte mænd på stylter og en del hjemløse hunde, der konstant tigger mad ved bordene – derudover drøner musikken ud af diverse højttalere. En aften er der et optog ned gennem gaden, hvilket er meget festligt. Jens Peter køber et armbånd dernede.

Da turisterne forlader byen, dør gaden efterhånden ud, og flere og flere restauranter lukker helt, hvilket er et trist syn. På et tidspunkt åbner nogle af barerne og restauranterne igen, men der er stadig meget få kunder. For at forsøge at lokke de få kunder til, der er, spiller de alle meget højt musik, og selvfølgelig forskelligt, hvilket er ret irriterende, da det bare lyder som larm, når man ikke kan adskille musikken fra hinanden. Vi mødes med John, Dick og Terry dernede nogle gange, og vi forstår ikke helt, hvorfor vi skal mødes der, da både John og Dick hører dårligt.

For enden af Calzada kommer den gamle kirke Iglesia Guadalupe til venstre og det fine hotel Hotel Granada til højre, og fortsætter man endnu længere, kommer man ned til Nicaragua-søen efter at være gået forbi et hospital, et slidt stadion, hvor der spilles baseball, og noget fattig bebyggelse.