Vores husdyr
En af de ting, vi har sværest ved at vænne os til, er myggene. Vi havde på forhånd læst os til, at vi så vidt muligt skulle prøve at undgå at blive stukket, da der i Nicaragua altid er fare for, at myggene overfører sygdommene malaria og denguefeber – det viser sig dog at være umuligt at undgå. Vores dagligstue er jo som sagt ude i det fri, så især omkring solopgang og solnedgang er myggene meget aggressive – vi prøver alt fra myggebalsam, sprøjtning, myggelys og skadedyrsbekæmpere, som sprøjter hele huset, men der er ikke rigtig noget, der hjælper for alvor. I perioder bliver vi begge bidt meget, men ellers er det ofte Hanne, der bliver plaget – det bliver rigtig slemt igen, da regntiden kommer. Vi går heldigvis fri i soveværelset, hvor der er myggenet for vinduerne, så Hanne vænner sig til at gå tidligt i seng.
I perioder får vi også besøg af andre insekter, men de gør ikke noget. Der ligger nogle store sneglelignende dyr på gulvet om morgenen, som vi bare smider ud i haven, og der ligger nogle gange også nogle store biller på ryggen, men de får et dask med fluesmækkeren og ryger samme vej.
Vi får desværre flagermus ind tre gange, og de kommer ind gennem nettet over haven. Første gang er en aften, efter Hanne er gået i seng, og Jens Peter tror på det tidspunkt, at det er en fugl, men ændrer efterfølgende mening efter de næste to besøg. Det lykkes ham at få den ud af døren ud til gaden.
Anden gang er vi stået op, og Jens Peter opdager den først, da han går ud for at åbne bagdøren, og den sidder lige over hovedet på ham – den begynder at flakse rundt, da lyset kommer ind. Jens Peter kommer flyvende ud i stuen, og vi skriver til GPS for at høre, hvad vi skal gøre. De svarer ikke, så vi går ind på kontoret, da det er lørdag, og vi ikke vil risikere, at de pludselig går hjem. De sender straks Martín ud, og han slår den ihjel, så vi kan gå hjem igen.
Tredje gang er det Hanne, der får et chok, da hun kl. 6 om morgenen går ud af soveværelsesdøren, og den flyver tæt hen over hovedet på hende og ud i stuen – hun kommer hurtigt ind i soveværelset igen. Jens Peter går ud i stuen, og den har sat sig oppe under taget, hvor der er højest til loftet, og den bliver nervøs og flyver rundt, hvis man nærmer sig. Vi skriver til GPS, men de åbner først kl. 8, så Hanne bliver inde i soveværelset, indtil Martín kommer. Han får den jaget ind i gangen inde ved soveværelset og lukket døren, hvorefter han slår den ihjel. Efter den sidste episode, hvor Martín lukkede dørene ind til soveafdelingen, bliver vi enige om, at det nok er en meget god ide, så snart mørket falder på. Det er ikke noget, vi har tænkt over før, men vi gør det resten af den tid, vi bor her, og tænder også lysene ude i haven, når vi går hjemmefra.
Vi har også fugle inde nogle gange – de kommer typisk igennem nettet om morgenen. De fleste finder selv ud igen, men nogle gange må vi klappe i hænderne for at skræmme dem ud. En aften ser Jens Peter en mus, men den forsvinder igen. På et tidspunkt har vi en fårekylling inde, og den larmer utrolig meget om aftenen og natten – den er heldigvis væk igen efter en lille uge.
Vi har en masse gekkoer i stuen, men det er kun godt, for de skulle efter sigende spise vores insekter. I starten har vi nogle små sorte, som primært opholder sig i jorden, og nogle lidt større brune, som render op og ned af væggene – dem ser vi primært om aftenen. Efter et stykke tid kommer der nogle store grønne daggekkoer frem, som især Hanne har stor glæde af at kigge på – der er seks-syv stykker, og de opholder sig i planterne, når solen er fremme. Der er et par stykker, som bliver mere og mere nærgående og kravler op på stolene og bordet til venstre, når man kommer ind i huset. Den største af dem ender med hver dag at hoppe op på den ene stol og kravle ind i armlænet, når den skal sove. Omkring kl. 8 om morgenen lyder der er klask, når den hopper ned igen og piler ud i haven. Den søger også ly i armlænet, når det regner for meget.
Kort tid, inden vi skal rejse, opdager Hanne pludselig en skorpion, som løber over gulvet, da hun skal i seng, og Jens Peter får den heldigvis slået ihjel. Vi fortæller det til GPS, som tager det alvorligt og sender en ud for at sprøjte. Det hjælper tilsyneladende ikke, for en morgen ligger der noget på gulvet, da Hanne går ud af soveværelset, som hun ikke kan se, hvad er. Hun henter fluesmækkeren og slår godt til, og idet hun gør det, svinger kloen ud, og hun kan se, det er en skorpion – Hanne får den heldigvis dræbt. Alle fortæller os, at de altid kommer i par, så vi krydser fingre for, at det var det.
Vi vågner nogle gange, når en kat lander på taget i vores soveværelse – det får også naboens hunde til at gø. I det hele taget gør de ret højt indimellem, og der er også en anden hund lidt længere væk, der sommetider hyler hjerteskærende. Naboen har også en papegøje, som er meget underholdende at høre på – den både synger, fløjter og taler. En aften, vi kommer hjem, står der to heste uden for døren, som prøver at finde lidt græs – regntiden nærmer sig, og alt er meget tørt.
