Vi ankommer til Nicaragua

Vi flyver fra Denver den 26. februar 2020 og har en mellemlanding i Houston. Da vi flyver fra Houston til Managua, kommer Jens Peter til at sidde ved siden af en ung polak, som har været et smut hjemme, så han kan opholde sig endnu 90 dage i Nicaragua. Det har han gjort i flere år og er meget begejstret for landet – han surfer ude ved Stillehavet.

Inden vi lander, får vi pakket trøjer og sokker væk og smøget bukserne op, da vi er forberedt på, at det er meget varmt. Vi kommer hurtigt igennem immigrationen, betaler 10 dollars hver for at komme ind og bliver budt velkommen til Nicaragua. De spørger, hvad vores beskæftigelse er, og vi svarer begge pensionist. Den ene af vores kufferter bliver taget ud til kontrol, og Hanne passer på de andre tre, mens Jens Peter må hen til en skranke og åbne kufferten – der er nu ingen problemer.

Kontoret, som administrerer udlejningen af huset, har spurgt, om vi er interesseret i at blive hentet af en chauffør i lufthavnen – der er en times kørsel til Granada, og det koster 50 dollars. Det har vi sagt ja til, så Francisco står med et skilt med Jens Peters navn på, da vi kommer ud af bygningen. Han er meget sød og smilende og kan lidt engelsk. Bilen er ikke så stor, så to af kufferterne skal op på taget; i mellemtiden sætter vi os ind i bilen.

Francisco kører meget stille og roligt, men bilen larmer meget, så Jens Peter bliver lidt køresyg. Han vil meget gerne fortælle en masse om sit land og om mulige udflugter, vi kan komme på, men hans engelsk er ikke ret godt, så vi forstår ikke så meget. Det skyldes nok også, at vi er lidt trætte, da vi ikke rigtig har sovet det sidste døgn, men vi får hans visitkort, så vi kan kontakte ham, hvis vi på et tidspunkt bliver interesseret i en udflugt.

Vi kigger meget på alt det, der sker på vejen fra Managua til Granada, da det hele er meget fremmedartet i forhold til noget, vi før har set. Det hele ser meget fattigt ud, men også farvestrålende. Der bliver solgt alt muligt i vejkanten fra diverse blikskure, og der går både heste, køer og hunde rundt alle steder. Vejen er egentlig rimelig god – i Brasilien har vi set det, der var værre – og folk kører pænt.