Byen Granada
Granada er en forholdsvis lille by med omkring 130.000 indbyggere. Den ligger syd for Managua ved Nicaragua-søen, der ligger øst for byen, og vulkanen Mombacho mod syd kan ses stort set alle steder fra. Det er Nicaraguas ældste by, og den er kendetegnet ved mange bygninger i kolonistil – mens vi er her, får vi at vide, at byen er ved at ansøge om at komme på UNESCOs Verdensarvsliste.
Det mest specielle, synes vi, er, at alle husene er malet i forskellige farver og ofte i meget klare farver som pink, lilla, gul, rød m.v. Vi snakker med Francisco om det på et tidspunkt og fortæller, at i Danmark er farverne mere afdæmpede og ens. Det kan han slet ikke forstå, da alle i Nicaragua jo maler i deres yndlingsfarve uden hensyn til, hvilken farve nabohuset er.
Fortovene er som sagt i virkelig dårlig stand, men vejene er de fleste steder o.k. Fortovene er i øvrigt meget forskellige, og mange steder er fliserne virkelig flotte. En lidt pudsig ting er, at husene ofte er adskilt med en forhøjning i fortovet, hvilket gør det svært for eksempelvis en kørestol at komme forbi. Nogle af fliserne kan være meget glatte, når det har regnet, så da skal man passe lidt på. Der er forbavsende rent rundt omkring, da der er mange gadefejere, og da de enkelte husejere vasker fortovet foran huset. Der er en del løse hunde uden ejer, men de er mere bange for os, end vi er for dem.
En ting, vi hurtigt bemærker, er det fuldstændige kaos af ledninger, der løber på kryds og tværs af gaderne – man forstår slet ikke, hvordan man kan adskille dem fra hinanden eller reparere dem, hvis der pludselig er en fejl. På et tidspunkt ryger al gadebelysningen i den blok, hvor vi bor, hvilket betyder, at vi må bruge lommelygten i vores telefoner for at finde hjem. Efter en uges tid beder vi GPS om at undersøge, hvornår det bliver lavet – de får at vide, at der vil gå fire uger fra den dato, hvor de modtager henvendelsen, så vi ender med at være uden lys på gaden i næsten seks uger.
