Vores hus

Vi ankommer til Casa Edgar, som ligger i Calle 14 de Septiembre – huset er lyseblåt og ser pænt ud udefra. Der står en og tager imod os og viser os rundt i huset, vi får udleveret vores nøgle, og imens bærer Francisco al vores bagage ind.

Vores hus er opført i kolonistil, hvilket bl.a. vil sige, at haven skal være en integreret del af huset. Der er to indgange fra gaden, hvoraf den ene kan benyttes af en bil, da det første rum, man kommer ind i, er en form for hall med meget højt til loftet, så det kan bruges som carport.

Selve stuen er meget lang med et areal først, hvor der er fire kurvegyngestole med et lille bord til venstre og en kurvestol med skammel til højre, som bliver Hannes læseplads. Derefter kommer et område, hvor haven er til venstre, og et sofaarrangement, også kurvemøbler, er til højre. For enden af rummet er spisebordet til højre og køkkenet til venstre – køkkenet er meget slidt, der er gaskomfur og gasovn, og vi kommer aldrig til at lave mad der. Der er en væg med vinduer, der kan lukkes til fra køkkenet ud mod haven. Taget er af tegl, og loftet er dækket af en form for bambus – der er meget højt til loftet i højre side, når man kommer ind, og så skråner det kraftigt ned mod haven, hvor det holdes oppe af hvide søjler. Der er tre vifter i loftet, hvilket vi får brug for i varmen. Haven er dækket af et net af hensyn til fuglene, tror vi, og vi har en mur over mod naboen, hvis hus er ligesom vores, bare spejlvendt. Det betyder så også, at man kan høre alt, hvad der bliver sagt, men vi forstår jo ikke spansk. Gulvet består af håndlavede, farvelagte cementfliser, hvilket er meget brugt i Nicaragua.

Ved køkkenet går man et par trin op til soveafdelingen – der er en dør, der kan lukkes. Det store soveværelse ligger til venstre – vasken er inde i soveværelset, og der er direkte adgang til et badeværelse. Der er ikke indlagt varmt vand i huset, så bruseren er koblet til elnettet, så der skal tændes på en kontakt, når man går i bad. Man skal lige vænne sig til det, da man skal passe på ikke at røre ved bruseren, da der kommer gnister ud. Vi taler med en amerikaner på et tidspunkt, og hun kalder den type for suicide shower. Der er aircondition i soveværelset, og det bliver vi rigtig glade for. Der er et par ekstra soveværelser og et toilet inde til højre, men dem bruger vi ikke.

Bagved huset er en lille gårdhave med vaskemaskine og tørresnor, og så er der en gitterlåge med en hængelås på, og den går ud til en lille swimmingpool – den er ikke stor nok til, at man kan svømme, men man kan da blive kølet lidt ned. Jens Peter bruger den meget i starten inden regntiden, men Hanne kommer aldrig i.

Man må i øvrigt slet ikke drikke vandet i vandhanen eller bruge det til madlavning eller til at lave te eller kaffe, så i kiosken køber vi vand i dunke til at putte i køleskabet, og derudover får vi leveret en stor blå dunk med vand, som står på køkkenbordet – vi skriver bare til GPS, og så kommer der en og leverer i løbet af kort tid – det koster 100 cordobas inkl. drikkepenge (20 kr.).