Gregory
Vi møder Gregory på La Hacienda, og i starten hilser vi bare, men da han først har set os lidt an, vil han rigtig gerne snakke. Han bor i et hus tæt på, men han har ikke status som residencia, hvilket betyder, at han skal rejse ud hver tredje måned, hvor han så enten besøger sin datter i Denver eller tager ud at rejse.
Han fylder 70, mens vi et her, og har tidligere arbejdet inden for ejendomsbranchen, og det er klart vores indtryk, at han ikke mangler penge. Han vil også gerne snakke om penge og fortæller om sine investeringer i alt fra guld til aktier i flyindustrien – det irriterer ham lidt, at han ikke kan få os til at fortælle, hvor mange penge vi har til vores rejseplaner.
Ellers snakker han mest om sin prostatakræft, og han virker også nervøs for corona og mener, at han nok kommer til at dø i Granada, inden det lykkes ham at få en flybillet – han ser nu meget sund ud.