Trafikken

Trafikken er utrolig blandet – også mere blandet, end andre steder vi har været, hvor hovedvægten har været på bilerne.

Der er en del arbejdshestevogne, hvilket er lidt specielt. På en af vejene tæt på supermarkedet er der mange firmaer med diverse byggematerialer, og der holder hestevognene i kø om formiddagen.

Der findes stort set kun herrecykler, da det er vores indtryk, at de fleste familier kun har én cykel, hvilket vil sige, at koner/kærester/børn bliver transporteret på stangen. Nogle cykler har en plade monteret på stangen, så store vandbeholdere, gasflasker og øvrige indkøb kan transporteres hjem. Der er ingen cykler, der har cykellygter.

Der er rigtig mange motorcykler, og igen er det familiens eneste transportmiddel, hvorfor der ofte sidder fire mennesker på en motorcykel – det største barn står op foran, faren kører, det mindste barn sidder mellem far og mor, og i 90% af tilfældene har børnene ikke hjelm på. Nogle gange sidder moren uden at holde ved, og så har hun indkøbsposer under den ene arm og et spædbarn under den anden. Vi snakker med Francisco om det, da vi ikke kan forstå, at man tør køre rundt med børn på den måde, og vi fortæller ham, at det er ulovligt i Danmark. Han forstår ikke rigtig vores bekymring, da han ikke kan se, at man næsten kan gøre andet, da de færreste i Nicaragua jo har råd til en bil – og hvordan skal familien ellers komme rundt. På et tidspunkt ser vi to på en motorcykel, som transporterer en lille seng, som ligger på langs mellem de to personer.

Der er rigtig mange taxaer – antallet falder dog i den tid, vi er her, efterhånden som turisterne forsvinder. Alle taxaer tager flere personer med, så man stiger bare på, hvis taxaen skal i den rigtige retning. Der er en fast pris inden for centrum i dagtimerne på 4 kr. pr. person inkl. drikkepenge. Alle taxaer dytter, når de kører forbi os, da vi er potentielle kunder, men vi benytter os ikke af dem, og som tiden går, begynder de hvide også at kalde dem coronataxaer, da smittefaren nok er lidt høj.

Når der skal reklameres for noget i byen, kører der varebiler rundt med store højttalere på ladet – de larmer usandsynlig meget. Der kører også personbiler rundt, hvor meddelelserne lyder noget mere alvorlige. Vi finder ud af, at de giver besked om dødsfald i byen. Folk holder ikke aviser, så dødsannoncerne bliver læst op, mens de kører rundt. Rustvognene er meget smukke hestevogne, hvilket skulle være specielt for Granada, og dem ser vi flere gange i gaderne og også på kirkegården, da vi er derude.

Større varevogne med lad transporterer typisk deres ansatte på ladet, hvor mange sidder på kanten. Også politiet kører rundt med de ansatte på ladet, og de sidder på kanten med deres våben i hænderne.

Der findes nogle små hvide busser, som primært kører til Managua og Masaya, og de er altid fuldstændig proppet med mennesker, især ved den tid, hvor de skal til og fra arbejde. De lidt større, meget farvestrålende busser, kaldes chicken buses og kører ofte længere ture – når tiderne er normale, har de mange rygsækturister med.

Dertil kommer almindelige personbiler, lastbiler og turisthestevogne, som under coronakrisen begynder at fungere som taxaer.

Det er en oplevelse at sidde på et gadehjørne og kigge på trafikken – de færreste steder er der skilte, som viser, hvem der har vigepligten, så for en sikkerheds skyld dytter alle, når de kører ud. Der er i øvrigt ingen lyskryds noget sted i det historiske centrum, og den eneste fodgængerovergang bliver lavet, mens vi er her, og den ved bilisterne ikke helt, hvad de skal gøre ved.