Vores dagligdag

Vi spiser morgenmad hjemme hver dag, og Jens Peter spiser yoghurt med mysli, og Hanne rister i starten brød, inden hun går over til Wasa knækbrød. Her er et fint køkken i lejligheden i forhold til mange af de andre steder, vi har boet her i Asien, men vi kommer desværre ikke til at lave så meget mad, som vi havde håbet. Det skyldes det meget ringe og dyre udvalg af kød i supermarkedet, og vi har simpelthen ikke lyst til at købe kød på byens markeder. Det bliver til spaghetti med kødsovs nogle gange, og vi hygger os også med paté, pølse og oste samt rosé- eller rødvin. Om eftermiddagen går vi oftest ud til en kop kaffe eller noget koldt at drikke, og om aftenen får vi besøgt en række af byens mange gode restauranter. Vi handler et par gange om ugen i Super Duper, da vi har brug for en del vand.

Vi bliver glade for at bo i Phnom Penh og får set det meste af den centrale del af byen med de travle gader og to af de mest kendte markeder. Her er dog også utrolig varmt, så det er ikke alle dage, at vi orker at gå alt for langt. Her er ikke det helt store udvalg af seværdigheder, men vi er på en guidet gåtur, besøger Nationalmuseet, Kongepaladset og templet, hvor byen blev grundlagt, og besøger to af stederne, der dokumenterer tiden under Pol Pot. Vi er også på en rigtig god halvdagstur til øen Silk Island.

Da vi bor meget centralt, kan vi gå til det meste, hvad vi oftest gør. Enkelte gange tager vi dog en tuk-tuk den ene vej, og da de er alle vegne, er det bare at række hånden ud. Det er nu ikke dem alle, det er lige nemt at komme ind i, så vi forsøger at finde en af de nyere typer. En tur koster 2 eller 3 dollars, hvilket svarer til 15-20 kr.

Den dag, vi rejser fra Laos, får Jens Peter besked om, at begge hans kreditkort er blevet spærret, og han bestiller straks to nye. Vi får sendt dem med DHL til Phnom Penh, og de når heldigvis forholdsvis hurtigt frem. Vi spørger ved samme lejlighed, hvor meget det vil koste at sende en pakke med vores souvenirs til Danmark, men det er faktisk endnu dyrere end i Luang Prabang. Det koster 500 amerikanske dollars, så vi venter og krydser fingre for, at det vil være billigere i Vietnam.

Den 27. januar fejrer vi vores 40-års kærestedag med en meget lang guidet gåtur gennem byen, efterfølgende drink nede ved floden og et besøg på en fransk vinbar om aftenen, hvor vi får lækker tapas.

Inden vi rejste ind i Cambodia, fik vi 30 dages visum efter at have søgt online, men da vi skal være i landet i otte uger, har vi brug for 30 dages forlængelse, som også er det maksimale, man kan få. Vi har lidt svært ved at finde ud af, hvor vi skal henvende os, men konkluderer til sidst, at det letteste er at lade et rejsebureau tage sig af det hele. Satguru Travel & Tours over for Nationalmuseet har fået gode anmeldelser, så der går vi ind med vores pas og et pasfoto. Ham, der ekspederer os, virker til at være ny, men efterhånden som flere af hans kolleger involverer sig, får de udfyldt det, der skal udfyldes, vi afleverer pas og pasfoto og betaler og kan efter en lille uge hente vores pas med det nye visum, som er gyldig til tre dage efter vores afrejse.