Status på år 4
Det er den 29. november 2023, og det er nu fire år siden, at vi forlod Danmark. Det er tid til at gøre status over år 4.
Vi kom til Argentinas hovedstad Buenos Aires i midten af oktober og boede i byen i næsten tre måneder, så vi fejrede både jul og nytår der. Vi vil især huske Buenos Aires for vores hyggelige område Recoleta, de mange dejlige parker og de fantastiske guidede gåture rundt i byens mange forskelligartede områder med farverige bygninger og flotte vægmalerier. Vi vil også altid huske de uhyggelige historier om militærdiktaturet fra 1974 til 1983, som stadig fylder meget i argentinernes bevidsthed, og som berørte os meget, ligesom Evita stadig er en vigtig del af Argentinas historie. Vi glemmer heller ikke vores guidede rundvisninger i nogle af byens smukke bygninger, de fantastiske tangoshows, eller at Argentina vandt verdensmesterskabet i fodbold, mens vi boede her. En af de helt store oplevelser var vores tur til verdens sydligste by, Ushuaia, hvor vi bl.a. gik tur blandt pingviner og var på en dejlig sejltur i den smukke natur. Derfra fløj vi til El Calafate, hvor vi besøgte den meget smukke gletsjer Perito Moreno, som også var en helt speciel oplevelse. Buenos Aires vil altid have en særlig plads i vores hjerter, da det er en dejlig og spændende by, som har utrolig meget at byde på, og hvor vi blev taget rigtig godt imod på de mange hyggelige steder i vores område. Vi kan ikke rigtig komme på noget negativt at sige, når man måske lige ser bort fra, at de gør forbløffende lidt ud af julen, og at der indimellem er lige varmt nok.
Fra Buenos Aires tog vi i starten af januar videre til Bariloche, der ligger i Patagonien i den centrale, vestlige del af Argentina. Her boede vi i fire uger, hvilket viste sig at være nok i denne ret lille by. Vi vil især huske Bariloche for den smukke sø Nahuel Huapi, de flotte bjerge og den dejlige chokolade, og at vi genopdagede det hyggelige ved ostefondue. Vi var også på et par dejlige ture ud til de mange smukke søer, som ligger i dette område af Argentina, og benyttede os både af bus, stolelift og båd. Vi vil desværre også huske Bariloche for de til tider meget uforskammede guider, som byens eneste turoperatør benytter sig af, og nogle af de ansatte i byens butikker var heller ikke specielt servicemindede. Det ødelagde lidt vores oplevelse af byen, og de stejle bakker blev vi også lidt trætte af.
Fra Bariloche tog vi med flere både og busser til Castro; en lille by på øen Isla de Chiloé, som ligger i Chiles del af Patagonien. Her var vi fra starten af februar til slutningen af marts. Vi vil især huske Castro for de mange charmerende og helt specielle huse på pæle, som vi selv var heldige at leje et af. Vi vil aldrig glemme den skønne udsigt, som ændrede sig fra time til time, dels på grund af vejret, men også fordi der er en forskel på op mod 7 meter på ebbe og flod, hvilket gør stedet helt unikt. Vi vil huske vores gåture langs vandet, de små hyggelige restauranter, hvor vi hurtigt blev stamkunder, og det lidt slidte centrum, som havde sin egen charme; vi var også på et par hyggelige ture med flot natur og et besøg ved Stillehavet. Vi glemmer nok desværre ikke vores vært, som tog imod os på den mest uforskammede måde, at huset var utæt og meget koldt, og at det regnede ind flere gange. Vi blev også lidt trætte af de meget stejle gader fra vandet op til centrum.
Fra Castro valgte vi at tage en tur tilbage til Indaiatuba i Brasilien for at besøge Hannes bror Niels, hans kone Cilene og ikke mindst lille Cecilie, som vi slet ikke fik nok af, sidste gang vi var her. Vi var her hele april måned og havde mange hyggelige timer sammen, hvor vi bl.a. fejrede påske og genbesøgte Itu. Der var også tid til at gense mange af de gode restauranter, vi besøgte sidste år, ligesom vi fandt nye dejlige steder. Som sidst gik tiden alt for hurtigt.
Fra Indaiatuba fløj vi til Sucre i Bolivia, hvor vi boede i næsten tre måneder fra slutningen af april til midt i juli. Vi vil især huske Sucre for de mange smukke hvide huse og kirker, de charmerende smalle gader og de flotte bygninger og pladser. Vi vil også huske de mange hyggelige små museer, det farverige marked med friskpresset juice og de mange gadehandlere. Vi fandt hyggelige restauranter, som vi besøgte mange gange, men vi kunne godt have ønsket os et lidt større udvalg. Heldigvis boede vi i en dejlig lejlighed med et godt køkken, så vi fik lavet en del mad hjemme. Vi var på en rigtig dejlig tur til minebyen Potosí og fejrede Hannes 60-års fødselsdag med besøg på den fantastiske saltslette Salar de Uyuni, som var et af højdepunkterne i de tre måneder, vi boede i Bolivia. Sucre er en hyggelig, men meget lille by, hvor der ikke er forfærdelig meget at opleve, og i slutningen af perioden blev vi lidt trætte af de stejle gader og ikke mindst højden.
Vi sluttede vores besøg i Bolivia af med en uge i La Paz. Vi vil især huske La Paz for den gode guidede gåtur i centrum, svævebanerne og det helt specielle heksemarked. Vi nød også det hyggelige område, vi boede i, og ikke mindst vores besøg på restauranten Gustu. De stejle gader i centrum, og ikke mindst det, at byen ligger ca. 3.625 meter over havets overflade, blev lidt anstrengende i længden, og vi var efterhånden også meget klar til at skifte verdensdel efter to år i Sydamerika.
Efter et hyggeligt gensyn med Santiago og tre dage i Auckland, New Zealand, kom vi i slutningen af juli til Fransk Polynesien, hvor vi boede i byen Papeete i tre måneder frem til midt i oktober. Vi vil især huske Papeete for den hyggelige park og havnen lige over for vores lejlighed, de smukke solnedgange og de mange franske lækkerier, som vi købte stort ind af i supermarkedet. Vi vil også huske nogle af de hyggelige restauranter og caféer og måske især den meget franske vinbar, Cafe de la Gare, med god mad, vin og musik. Vi vil især huske Fransk Polynesien for vores ture rundt på Tahiti, vores tur til den fantastisk smukke atol Rangiroa og vores besøg på naboøen Moorea. Vi glemmer nok desværre ikke, at Papeete ikke er en specielt charmerende by, og at trafikken gennem byen er lige voldsom nok. De høje priser kunne vi også godt have undværet.
Vi kom til Christchurch i New Zealand midt i oktober og har nu boet her i seks uger. Vi bor i et dejligt lille rækkehus og er faldet rigtig godt til i byen, som har mange dejlige restauranter og caféer samt hyggelige steder med levende musik. Vi har allerede oplevet meget og nyder de mange kulturelle tilbud. Floden Avon løber smukt gennem byen, og vi har flere gange været en tur i den dejlige botaniske have. Christchurch og New Zealand har stadig meget at byde på, så vi venter med en endelig status til næste år.
År 4 blev det første hele år, hvor coronarestriktionerne blev fjernet helt rundt omkring, og det har vi virkelig nydt. Vi har aldrig været nervøse for at blive syge, men det har været irriterende de steder, hvor vi skulle gå med mundbind, og der har været en masse ting, der skulle være styr på ved indrejse i et nyt land. I år har vi kunnet nøjes med at have dokumentation for vores videre rejse, og det gør det noget nemmere, at vi ikke har skullet udfylde og printe en masse papirer.
Efter næsten tre år i Latinamerika har vi fundet ud af, at man ikke skal tro på alt, hvad man læser, når det gælder sikkerhed. Hvis man skulle tage alle advarslerne på Facebook alvorligt, så ville man nok vælge at blive væk fra Mexico, Mellemamerika og Sydamerika, og det vil være en stor fejltagelse. Vi har rejst i næsten tre år i disse områder, og hvis man ser bort fra, at det var lidt irriterende, at man ikke går ude om aftenen i Quito, Ecuador, så har vi ikke oplevet noget negativt eller utrygt overhovedet. Vi har selvfølgelig sat os ind i, hvilke områder man skal bo i, om der er steder, man skal holde sig fra, og så har vi ikke været ude efter midnat og har også holdt os væk fra festområderne. Men vi har gået meget rundt, har taget billeder med både mobiltelefoner og kamera, benyttet os af den offentlige transport og prajet taxaer på gaden, og vi har følt os helt trygge.
Vi har været glade for, at vi har vekslet lidt mellem store og små byer, da vi godt kan lide at bo i en by som Buenos Aires med rigtig meget at se og opleve, men at det også er rart at slappe af og lave knap så meget i byer som Castro og Sucre. Hanne blev så lidt træt af stejle gader og højden indimellem, og Jens Peter synes, at byer som Bariloche og Papeete hurtigt blev lidt for kedelige.
Vi har lært om os selv, at vi egentlig ikke er specielt kritiske, og at vi hurtigt tilpasser os et nyt sted og fokuserer på de positive ting. Hvis vi kigger tilbage på nogle af de lejligheder, vi har boet i, burde vi nok have klaget over den manglende rengøring nogle steder, men oftest er det nemmere at klare det selv og komme i gang med at opleve vores nye by. Nogle byer har været bedre end andre, men vi har alle steder fået noget positivt med og har lært noget nyt.
En sidste ting, vi har lært, er, at uanset hvor mange spændende ting man har set og oplevet, så kan man godt komme til et punkt, hvor man er mere end klar til at rykke videre. Sådan fik vi det til sidst i Bolivia, hvor vi den sidste tid virkelig glædede os til at skifte verdensdel. Vi trængte til en anden kultur, en anden type butikker og restauranter og nye former for naturoplevelser. Det har vi så heldigvis fået både i Fransk Polynesien og nu i New Zealand.
