Status på år 5

Det er den 29. november 2024, og det er nu fem år siden, at vi forlod Danmark. Det er tid til at gøre status over år 5.

Vi kom til Christchurch i New Zealand i midten af oktober og boede i byen i tre måneder, så vi fejrede både jul og nytår der. Vi følte os straks hjemme i vores hyggelige rækkehus, i vores område og i byen, og vi vil altid tænke på Christchurch som et af de steder, hvor vi virkelig har følt, at vi havde en rigtig dagligdag, og hvor vi godt kunne forestille os at bo mere permanent. Vi vil altid huske Christchurch for de mange kulturelle tilbud med små biografer, hyggelige steder med levende musik, gode restauranter og ikke mindst de mange søde mennesker. Vi vil også huske New Zealand for den fantastiske natur med fjorde, søer, bjerge og vinmarker, som vi oplevede på vores to ture rundt på Sydøen. Vi nød at leje en bil, så vi kunne opleve det hele uden at planlægge alt for meget. Vi vil dog desværre også altid huske Christchurch for den indvirkning, de to jordskælv i 2010 og 2011 har haft på byen, og som man stadig kan se sporene af så mange år efter. Vi kunne godt tænke os at komme tilbage om 10 år for at se, hvordan byen så ser ud.

Fra Christchurch fløj vi i starten af januar til Melbourne i Australien, hvor vi var i fire uger. Vi vil altid huske Melbourne for den fantastiske modtagelse, vi fik af Hannes fætter Hamish og hans kone Nadine. De tog os på ture ud af byen, så vi både fik besøgt vindistriktet Yarra Valley, oplevede de sødeste koalabjørne, smagte rigtig god øl og oplevede naturen syd for byen. Vi vil også huske Melbourne for de mange hyggelige stræder og arkader, hyggelige vinbarer og musiksteder, flotte museer, området ved floden og ikke mindst markedshallen med fantastiske oste. Vi vil også huske vores livs første tenniskamp ved Australian Open samt vores tur på Great Ocean Road og turen fra Melbourne til Sydney, som vi brugte et par dage på i bil. Vi vil dog også huske vores ret dårlige lejlighed med larm fra togene, men beliggenheden var god med gratis sporvogn lige uden for døren.

Vi ankom til Sydney i starten af februar og boede her i to måneder. Vi vil især huske Sydney for vores ture over Harbour Bridge og så selvfølgelig Operahuset, som vi både oplevede udefra, på rundvisning og til koncert med Elvis Costello. Vi vil også huske byen for det store havneområde, hvor vi var på mange ture med de små færger rundt til forskellige øer og strande; det er helt klart havnen, der gør Sydney til noget helt specielt. Vi vil huske vores guidede gåtur i bydelen Darlinghurst, den smukke Queen Victoria Building og zoologisk have med den unikke beliggenhed, og vi vil også huske de hyggelige timer sammen med Hannes to fætre Michael og Thomas samt Lucinda og Kim og ville bare ønske, at vi kunne have haft lidt mere tid sammen. Vi nød vores dejlige lejlighed med det gode køkken, og beliggenheden lige ved siden af en togstation gjorde det nemt at komme rundt i Sydney, som har rigtig god offentlig transport. Vi fik også fejret Jens Peters 60-års fødselsdag med en tur til nationalparken Blue Mountains, hvor vi havde en rigtig hyggelig dag.

I starten af april tog vi videre til Asien; en helt ny verdensdel for os. Vores primære besøg i Indonesien var byen Yogyakarta på øen Java, men da den eneste direkte flyvning fra Sydney til Indonesien går til Bali, besluttede vi os for en enkelt uge her i byen Ubud. Vi vil især huske Ubud og Bali for de utrolig mange og flotte hinduistiske templer og helligdomme, og især turen rundt på øen til to af de mere specielle templer og ikke mindst de fantastiske risterrasser var en stor oplevelse. Vi vil dog også huske Ubud for de mange turister, souvenirbutikker og den voldsomme trafik, og det er ikke umiddelbart et sted, vi har lyst til at komme tilbage til.

Efter Ubud fløj vi til Yogyakarta på naboøen Java, og her var vi i syv uger. Det var ligesom at komme til en helt ny verden i forhold til Bali, idet størstedelen af befolkningen er muslimer, og så er her meget få turister. Vi vil altid huske Jogja for de mange søde mennesker, som altid hilste, når vi kom gående; især børnene ville rigtig gerne sige hej. Vi vil også huske byen for de mange hyggelige stræder, de usædvanligt mange gadekøkkener, de mange mennesker, cykeltaxaer og hestevogne og de mange bønnekald, også om natten. Vi vil også huske vores tur rundt til tre fantastiske templer, hvor især Borobudur var en stor oplevelse. Vi glemmer nok heller ikke det meget lille udvalg af pæne restauranter, de meget få seværdigheder og den høje luftfugtighed, men ikke desto mindre var det en by, hvor vi følte os rigtig godt tilpas.

Vi forlod Indonesien den 30. maj, hvor vi fløj til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur, og her var vi i tre måneder. Vi vil især huske Kuala Lumpur for de helt utrolig mange indkøbscentre, det hyggelige chinatown og de mange høje bygninger, hvor især Petronas Towers og Merdeka 118 imponerede os. Vi vil også huske Kuala Lumpur for de mange kontraster, de flotte moskeer og templer og vores tur til Cameron Highland med teplantager med den værste chauffør, vi har haft til dato. Vi fandt også mange gode restauranter, og vi var især overraskede over det usædvanlig store udvalg af japanske restauranter. Vi fandt dog også en dansk restaurant lidt uden for byen, hvor vi fik ægte dansk smørrebrød. Vi var på en dejlig tur til Singapore, som var en meget positiv overraskelse med et hyggeligt chinatown og rigtig mange flotte små huse. Vi havde nogle travle dage, hvor vi nåede at se det meste. Vi vil nu også huske Kuala Lumpur for vores ret dårlige lejlighed, som dog lå godt; den til tider voldsomme trafik, hvor der slet ikke bliver taget hensyn til fodgængerne; den høje luftfugtighed; og de alt for mange mennesker på gaden om aftenen.

Fra Kuala Lumpur fløj vi i slutningen af august til Bruneis hovedstad Bandar Seri Begawan, hvor vi var i fem uger. Vi vil især huske Bandar Seri Begawan for vores gode lejlighed i det helt rigtige område af byen, hvor vi følte os rigtig godt tilpas. Vi vil huske de flotte moskeer; turen ud i mangroveskoven, hvor vi så de sjældne snabelaber; og ikke mindst, at vi så krokodiller i floden lige ved siden af vores lejlighed. Vi fandt flere gode restauranter, alle folk var rigtig søde, og vi vænnede os hurtigt til, at udskænkning af alkohol er forbudt i Brunei. Fem uger var nok, da Brunei er et meget lille land og Bandar Seri Begawan en meget lille by, men vi kunne godt lide at være der, selvom det kom bag på os, hvor kedeligt og ikke særlig pænt centrum var, og også bydelen med huse på pæle var meget dårligt vedligeholdt.

Fra Brunei fløj vi sidst i september til Chiang Mai i det nordlige Thailand, og her skal vi være til lige før jul. Vi vil især huske Chiang Mai for de mange søde mennesker og de helt utrolig mange buddhistiske templer, som vi har besøgt en pæn del af. Vi vil også huske den gamle del af byen med hyggelige smalle gader og vores eget område Nimman med gode restauranter og mange arrangementer med alt fra jazzfestival og halloween til Oktoberfest og flere vinsmagninger. Vi vil også huske vores lille lejlighed med den dejlige altan, hvor vi har kunnet nyde morgenkaffen. Vi har stadig nogle uger tilbage i Chiang Mai og Thailand, så vi vil vente med at gøre endelig status til næste år.

År 5 blev det første hele år, hvor vi fik oplevet noget andet end Mellem- og Sydamerika, og det har været godt. Vi har nydt vores måneder i både New Zealand og Australien, hvor vi har kunnet snakke engelsk, da det spanske aldrig blev rigtig godt. Det har gjort det noget nemmere at komme i kontakt med folk og har også gjort, at vi har følt os mere hjemme, især i New Zealand. Vi har også nydt, at vi både i Christchurch og Sydney har haft lejligheder med et godt køkken og supermarkeder med kendte og gode varer, så vi har kunnet lave mad hjemme. Man bliver indimellem ret træt af at gå ud hele tiden.

Vi har også nydt at leje bil i både New Zealand og Australien, så vi har kunnet opleve lidt af naturen uden for byerne. Da Jens Peter ikke har et gyldigt internationalt kørekort, har vi følt os mere trygge ved at leje bil i lande, hvor vi trods alt kan tale sproget. Et internationalt kørekort er kun gyldigt i et år og kan kun fornyes i Danmark. Vi har i øvrigt også i hele år 5 boet i lande med venstrekørsel, så nu har vi næsten vænnet os til at kigge til højre, når vi skal over vejen.

År 5 blev også året, hvor vi fik taget hul på Asien; en verdensdel, vi ikke tidligere har besøgt. Efter et halvt år i henholdsvis New Zealand og Australien, hvor vi nød at bo steder, som mindede meget om Europa, med gode veje og fortove, pæne butikker, gode restauranter, god offentlig transport og et kulturliv, som passer os godt, kunne vi mærke, at vi igen trængte til at opleve en helt anden kultur. Her var Indonesien et godt valg som det første sted. Ubud på Bali med de mange hinduistiske templer var anderledes end noget, vi tidligere har set, men især kulturen i Yogyakarta var helt speciel med mange lokale på gaderne, mange gadekøkkener og meget få turister. Også Brunei var speciel, da de slet ikke er vant til turister i mere end ganske få dage, mens Kuala Lumpur og Chiang Mai helt klart er vant til flere besøgende, hvilket tydeligt ses på udvalget af butikker og restauranter. Sammenlignet med Sydamerika er vores indtryk, at folk i Asien, når vi lige ser bort fra Yogyakarta, umiddelbart er bedre til engelsk, og at der umiddelbart er flere vestlige varer, som er importeret fra Europa og ikke bare produceret lokalt. Her tænker vi især på oste, som i Sydamerika slet ikke smagte rigtigt. Bortset fra det er der en del lighedspunkter mellem de to verdensdele, når det kommer til de manglende fortove, det store udvalg af meget små butikker, gadehandlerne og gadekøkkenerne.

Vores første indtryk af Asien er meget positivt, idet folk er rigtig søde, men det har vi efterhånden sagt alle de steder, vi har boet. Der er heldigvis stadig mange lande at besøge i Asien, og vi glæder os til at se, hvad de næste par år har at byde på.