Silk Island

Onsdag den 19. februar har vi bestilt en tur gennem Viator.com til øen Silk Island, kaldet Koh Dach af de lokale. Det er en lille ø ude i Mekongfloden, som kun ligger 12 km fra Phnom Penhs centrum, og den er kendt for sin produktion af silke.

Vi bliver hentet kl. 8.00 af vores guide Nuth og vores tuk-tuk-chauffør, som skal køre os rundt hele formiddagen; vi er de eneste deltagere. Vi får straks et rigtig godt indtryk af Nuth, mens vi kører ud af hektiske Phnom Penh, krydser Tenlé Sap-floden over en bro og kommer til vores første stop, som er det lille tempel Mongkol Serey Temple. Det betyder Det gyldne tempel, og det er tydeligt at se, hvorfor det har fået dette navn. Derfra kører vi op til færgelejet og krydser Mekongfloden til Silk Island. Vores tuk-tuk kan ikke trække så meget op ad bakke, da vi kører af færgen igen, så Jens Peter og Nuth må gå, mens Hanne får lov at blive siddende.

Første besøg er på en tofu skin factory, som vi aldrig har hørt om før. Man koger sojamælk, indtil der dannes skin, og dette skin hænges derefter til tørre. Skinnet bruges i vid udstrækning, frisk, fermenteret eller tørret, i det kinesiske, koreanske og japanske køkken og anvendes i flere forskellige retter, bl.a. hot pot. Det er meget interessant, men det ser også ud til at være et hårdt og meget varmt arbejde.

Det er derefter tid til at nyde en dejlig frisk kokosnød, inden vi besøger et lille lokalt marked, hvor vi endnu engang undrer os over, hvordan de forskellige madvarer bliver opbevaret. Vi ser også, hvordan man maler indmaden i en kokosnød og skiller mælken fra, hvilket vi ikke har set før. Vi kører lidt rundt på øen, hvor de fleste lever af små familielandbrug, og vi kan også høre, hvordan mange lever af vævning, da vævene larmer en del.

Efter endnu en færgetur slutter vi turen af med at besøge en familiedrevet silkefarm, hvor vi lærer om produktionen og ser, hvordan de væver. Silkeorme lever af morbærblade, og når de når en vis størrelse, begynder de at spinde en kokon af silketråde. Når man høster disse kokoner, lægges de i kogende vand, larverne dør, og silketråden kan frigives. Det er et stort arbejde, og der bruges også lang tid på at væve bare et lille tørklæde, som Hanne køber et enkelt af. Vi slutter besøget her med at nyde flere lokale frugter, inden vi finder den sidste færge tilbage til byen.

Vi er hjemme ved lejligheden igen kl. 12.30 og synes, vi har haft en god tur med en rigtig god guide, og så var det hyggeligt, at hele turen var med tuk-tuk og tre færger i alt.