Status på år 3

Det er den 29. november 2022, og det er nu tre år siden, at vi forlod Danmark. Det er tid til at gøre status over år 3.

Vi kom til Ecuadors hovedstad Quito i starten af november og boede i byen i to måneder, så vi fejrede både jul og nytår i vores lille lejlighed der. Vi vil især huske Quito for det hyggelige historiske centrum, danserne i parken, maleren Oswaldo Guayasamíns fantastiske billeder, vores hyggelige lokale restauranter og ikke mindst vores ture med Santiago og Hillins. Vi vil huske vores flotte udsigt til bjerget, turen op med svævebanen, vores udflugter, hvor vi bl.a. besøgte rosengartneri, oplevede kolibrier og gik tur i en tågeskov, og så besøgte vi selvfølgelig også ækvatorlinjen. Den største oplevelse var uden sammenligning vores tur til Galápagos med de mest fantastiske naturoplevelser, og vi havde også en hyggelig tur til byen Cuenca. Vi vil desværre også huske Quito for de øde gader om aftenen og de mange advarsler, vi fik, om ikke at gå ude, når det er mørkt, og vores første jordskælv glemmer vi heller ikke. Dele af byen bar også præg af de sidste par års coronakrise, hvilket er trist.

Fra Quito tog vi videre til Santiago de Chile, hvor vi boede i den hyggeligste lejlighed i tre måneder fra starten af januar til starten af april. Vi vil først og fremmest huske vores helt specielle område Lastarria med hyggelige restauranter og barer og måske især Café 202 nede på hjørnet, det dejlige sommervejr uden en dråbe regn og vores hyggelige gensyn med Elwin og Diana, som vi mødte i Oaxaca. Efter vores ophold i Quito nød vi, at vi trygt kunne gå rundt i Santiago og besøge de mange meget forskellige områder. Vi vil især huske vores politiske gåtur med Roger, hvor vi hørte om tiden med Augusto Pinochet, det efterfølgende besøg på det grafiske arkiv samt museet om dette sorte kapitel i Chiles historie. Vi vil heller ikke glemme vores fantastiske vintur til Valle de Casablanca sammen med Mindy, Amy og Nicole, vores tur op i Andesbjergene eller turen til byen Valparaíso med de flotte vægmalerier. Vi tog også på en dejlig tur op til Atacamaørkenen i det nordlige Chile, hvor vi så fantastiske ørkenlandskaber, gejsere og flamingoer. Vi glemmer nok heller ikke de uroligheder, som de seneste år har præget Lastarria fredag aften, vores første møde med tåregas og den megen graffiti, som skæmmer bygningerne i dette område.

Vi tog derefter til Mendoza i Argentina lige ovre på den anden side af Andesbjergene, og her var vi i to måneder til starten af juni. Vi vil altid huske Mendoza for de smukke pladser, de mange flotte træer og ikke mindst den hyggelige provinsbystemning, som fik os til at føle os rigtig godt tilpas. Vi nød de mange gode restauranter og ikke mindst de store bøffer og den fantastiske Malbec-rødvin, og så vil vi aldrig glemme Viña Rock Café med den gode musik, hvor vi havde mange gode aftener i godt selskab. Vi vil også huske vores to vinture med god mad og ikke mindst masser af vin samt vores tur op i Andesbjergene. Vi glemmer nok heller ikke vores lejlighed, som nok er den dårligste, vi har boet i indtil nu, men den lå heldigvis det helt perfekte sted.

I starten af juni tog vi til Arequipa i Peru, og her boede vi i to måneder. Vi vil især huske Arequipa for de flotte vulkaner og det smukke historiske centrum, men også for vores hyggelige område Yanahuara, hvor vi følte os godt tilpas. Den største oplevelse var vores fantastiske tur til Cusco, Valle Sagrado og ikke mindst Machu Picchu, hvor vi havde privat guide og blev meget klogere på Inkariget. Også turen til Cañon de Colca var en stor oplevelse med vicuñaer, alpakaer og kondorer, og vi nød vores fantastiske tur på Titicaca-søen til trods for den lange bustur dertil. Vi glemmer nok heller ikke, hvor koldt det bliver om aftenen, når man kommer op i højden, og der ikke er varme i den lejlighed, man har lejet, og vores jordskælv nr. 2 kunne vi også godt have undværet.

I starten af august tog vi til Indaiatuba i Brasilien for at besøge Hannes bror Niels, hans kone Cilene og ikke mindst lille Cecilie. Vi nød disse 14 dage sammen og vil især huske vores hyggelige middage, vores udflugter og selvfølgelig Cecilies treårsfødselsdag. Vi vil også huske vores positive oplevelse af byen, den gode sushi og den hyggelige ølbar. Det er trist, at vi ikke kan kigge forbi lidt oftere.

I slutningen af august tog vi til Uruguays hovedstad Montevideo, hvor vi boede i to måneder. Vi vil huske byen for den hyggelige lejlighed og vores gode vært, ramblaen nede langs vandet, vores lange gåture og det hyggelige område syd for vores lejlighed. Vi vil også huske nogle af de fine museer, vi besøgte, det historiske centrum og nogle af de restauranter og barer, som vi blev ved med at vende tilbage til. Vi havde også et par hyggelige ture til både Colonia del Sacramento og Punta del Este. Vi vil nok desværre også huske Montevideo for de mange hjemløse, den manglende vedligeholdelse af bygninger og fortove, og at byen er meget beskidt. Det er nok det sted, som har skuffet os mest, selvom vi havde et par hyggelige måneder.

De sidste seks uger har vi boet i Buenos Aires i Argentina. Vores lejlighed ligger i det dejlige område Recoleta, hvor vi har fundet flere hyggelige stamsteder, og vi nyder, at sommeren er kommet. Vi har fået nogenlunde styr på den offentlige transport og byens geografi og har allerede udforsket en del af denne dejlige by. Vi har været på flere guidede gåture og besøgt en del seværdigheder, men vi venter med en endelig status til næste år.

Vores oprindelige plan var at bo minimum tre måneder hvert sted, men i år har vi flere gange af forskellige årsager valgt at skære det ned til to måneder. Det har vi lidt fortrudt. De første uger et nyt sted går oftest med at lære vores nærområde at kende, få styr på nogle praktiske ting og ikke mindst finde os selv. I tiden derefter tager vi på guidede gåture, besøger seværdigheder og udforsker resten af byen. Vi begynder også at tage på lidt længere udflugter og ture til andre steder i det pågældende land. Og pludselig er det tid til at komme videre. Vi har flere gange savnet bare at gå rundt og besøge de hyggelige steder, vi har fundet, uden at skulle nå noget. Fremover vil vi så vidt muligt være tre måneder hvert sted.

Vi har også fundet ud af, at det passer os rigtig godt at bo de steder, hvor de almindelige mennesker bor, og hvor der ikke er mange turister. Det er hyggeligt, når folk begynder at hilse, og vi bliver genkendt i butikker og på restauranter og barer. Derudover har vi fundet ud af, at vi godt kan lide en god bøf, når bare de er så møre og saftige, som de laver dem i Mendoza. Det har ellers aldrig været det, vi har prioriteret højest, når vi gik på restaurant.

Vi synes, det er hyggeligt at tage på udflugt med andre turister, men vi egner os bedst til grupper på maks. 14-16 personer og gerne færre end det, så man kan få snakket ordentligt med hinanden. Nogle gange er det også rigtig dejligt med en privat guide, så man kan få afstemt sine forventninger og også snakke lidt mere privat.

Vi har fundet ud af, at vi rigtig godt kan lide naturoplevelser, når bare vi samtidig kan bo i en by. Vi har virkelig nydt turen til Galápagos, at opleve kolibrier, gå tur i en tågeskov, tage på tur i Andesbjergene, besøge gejsere, se alpakaer og kondorer og sejle på Titicaca-søen. Vi kommer aldrig til at tage på længere ture med oppakning, men vi vil gerne opleve den natur og de dyr, der er i det land, vi bor i, når bare det passer til vores tempo og fysiske formåen.

Vi har i det forgangne år lært, at de ideer, man har om et land, inden man kommer, ikke altid stemmer overens med de faktiske forhold, og det er egentlig meget rart at vide. Så er der i hvert fald ingen grund til at fravælge et sted, før man har været der. Vi troede, at Ecuador ville minde om Colombia, men bortset fra Andesbjergene var der ikke mange lighedspunkter. Medellín var på mange områder meget mere storby end Quito, som slet ikke virkede som en hovedstad, og prisniveauet var også et helt andet. Efter at Ecuador er gået over til at have amerikanske dollars som landets valuta, er det blevet temmelig dyrt, i hvert fald i sammenligning med Colombia. Quito viste sig også at være den mest specielle by, vi har boet i, da det er det eneste sted indtil nu, hvor folk ikke går på gaden efter mørkets frembrud. Santiago var mere, som vi havde forventet, i hvert fald hvad angår økonomi og sikkerhed. Det kom dog lidt bag på os, at et land med en sund økonomi i sammenligning med andre lande i Sydamerika har så mange utilfredse borgere, og at både sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet langt fra er for alle. Det er det til gengæld i Argentina, som har en meget dårligere økonomi. Første gang vi hørte om forskellen på den officielle kurs og kursen på det blå marked i Argentina, tænkte vi, at vi ville få svært ved at bo et sted, hvor al betaling sker i kontanter, og at vi ville være nervøse, når vi skulle hente penge hos Western Union, men det vænner man sig forbavsende hurtigt til. Peru var nok mere, som vi havde forestillet os, bortset fra deres køkken, som ikke levede op til sit ry; Brasilien var en positiv oplevelse i forhold til sidst, vi besøgte landet; og Uruguay var helt anderledes, end vi havde forestillet os. Vi troede ikke, at et af de rigeste og mest velfungerende lande i Sydamerika ville være så slidt og beskidt. Det var lidt den samme oplevelse, vi fik, da vi besøgte Panama sidste år.

År 3 blev også året, hvor coronaen var på tilbagetog, så vi de sidste tre steder er sluppet for næsten alle restriktioner. Det er rigtig dejligt, men vi skal også lige vænne os til, at vi ikke længere er stort set de eneste turister, når vi eksempelvis tilmelder os en guidet gåtur. Og en ting, vi har lært, er at tjekke, om lejligheden, vi booker, har varme og varmt vand – i hvert fald når vi skal et sted hen, hvor det bliver koldt om aftenen. Det samme vil nok også gælde aircondition, når vi tager til de rigtig varme steder.

Det var nogle af vores tanker, og vi elsker i øvrigt stadig at være nomader.