Catarina
Vi kører til byen Catarina og starter med at køre op til et udsigtspunkt, som ligger lige ud til Laguna de Apoyo – lidt mere populært og turistet end det ved Diria. Der er sat bænke op langs kanten, og der er flere souvenirbutikker og restauranter, men ikke mange turister. Vi sætter os ved vinduet i en restaurant, hvor der er udsigt over lagunen, og får noget koldt at drikke.
Vi vil gerne se lidt mere på byen, så vi aftaler med Francisco, at vi går fra udsigtspunktet og ned til kirken, hvor han så samler os op en halv time senere. Det er en hyggelig lille by med mange butikker med blomster, keramik og hængekøjer, og det er dejligt at strække benene lidt.