Francisco

Francisco henter os i lufthavnen og ender også med at køre os den anden vej, da vi skal herfra igen. I mellemtiden hyrer vi ham til fem forskellige ture, da han er meget sympatisk og en god chauffør, der kører rimelig stille og roligt. På de første par ture er der et eller andet i bilen, der larmer meget, og han kører ikke ret hurtigt, og om det skyldes, at han tjener lidt penge på os, så får han i hvert fald lavet bilen efter de første par ture, og farten bliver sat lidt op. Han har i øvrigt en tendens til altid at overhale indenom.

Han vil gerne fortælle om sig selv og også rigtig gerne om sit land, som han er meget stolt af. Han er 45 år gammel, gift og har et enkelt barn – en teenagedatter. Han siger ikke på noget tidspunkt, at han er gift med Elisabeth på GPS-kontoret. Han er yngste barn ud af en børneflok på 10, og han har et nært forhold til sine søskende og sin mor, men han har det fint med kun at have fået et barn, for så slipper han for alt for mange økonomiske spekulationer. Han fortæller, at han spiller oldboys fodbold, og at han tidligere har arbejdet inden for it, men at han nu koncentrerer sig om at køre med turister, da han på den måde får mere tid med sin datter. I slutningen af den periode, vi er her, hjælper han sin søster med registrering af data i forbindelse med hendes arbejde i Sundhedsministeriet, da de eneste kunder, han har, er os.

Francisco taler rimelig godt engelsk – vi kan i hvert fald nogenlunde forstå, hvad han siger. Problemet opstår lidt den anden vej, da han ikke vil indrømme, når han ikke har forstået, hvad vi siger eller spørger om – han bliver helt tavs, holder en pause og begynder så at snakke om noget helt andet. Det bliver lidt irriterende i længden.

Han er som sagt stolt af sit land og fortæller gerne om landets nationalsport samt om blomster, træer, dyreliv, vulkanerne, søerne, og hvad vi ellers kommer forbi. Han har også på et tidspunkt læst lidt om Danmark, så han kan vise, at han ved noget om vores land – det virker ikke til, at han har været udenlands, bortset fra i Costa Rica med turister, der har brug for at få fornyet deres visum.

Han forsøger at være ikke alt for politisk, men han får alligevel fortalt lidt om urolighederne i 2018, og hvad det har betydet for landet. Han snakker også lidt om tiden med revolutionen for omkring 40 år siden, og når han snakker om Ortega, kalder han ham diktatoren. Vores indtryk er, at han ikke er specielt stolt af at have Ortega som præsident, men at der måske heller ikke er nogen alternativer.

En ting, der undrer os, er, at han aldrig forsøger at sælge os en ny tur, når vi er ude at køre med ham. Det er altid os, der skriver til ham, og selv da vi siger til ham, at vi keder os, kommer han ikke med nogen forslag, selv om man skulle tro, at han havde behov for kunder.