Frisør

Jens Peter begynder at gå til barber, hvor han får studset både skæg og hår – prisen er 60 kr. for begge dele, men han giver typisk 20-40 kr. i drikkepenge oveni. Barberen taler kun spansk, så de snakker ikke så meget sammen, men han hilser altid hjerteligt, når vi går forbi ude på gaden.

Hanne har ikke på forhånd forestillet sig, at hun skulle klippes i Granada, men da vi ender med at være her i næsten seks måneder, må hun til sidst krybe til korset. Hun vælger en frisør, som Vanessa hos GPS har hørt godt om – de taler ikke engelsk, men hun har et billede med af mig selv, hvor håret er, som hun gerne vil have det. Resultatet bliver desværre ganske forfærdeligt – hun bliver klippet lidt som efter en gryde og bliver slet ikke klippet op hverken i siderne eller oven på hovedet. Det lykkes på en eller anden måde frisøren at få føntørret håret hen over issen, så det ser kort ud, men på turen hjem falder det hele ned foran øjnene, og Jens Peter må give Hanne ret i, at det ikke er specielt vellykket. Hun går ud på badeværelset og får klippet det værste væk, så hun i det mindste kan se ud af øjnene.