San Pedro de Atacama

San Pedro er en lille ørkenby med omkring 4.000 indbyggere, men da det er herfra, man tager på ture ud i ørkenen, er her også mange turister fra hele verden hele året rundt. De fleste veje er jordveje, så her er temmelig støvet alle vegne, og så er her rigtig mange gadehunde, hvad Hanne ikke er så glad for. Her kan blive rigtig varmt i dagtimerne, men når solen går ned, bliver det lidt køligt, så vi tager en jakke med ud om aftenen.

Vi skal på udflugt både lørdag og søndag, men der er masser af tid til at udforske byen, som hurtigt er overstået, da her ikke er så mange veje. Her er et sødt lille torv med kirke og rådhus, og hovedgaden får vi gået ad nogle gange. Den består nu stort set kun af restauranter, souvenirbutikker og bureauer, som sælger udflugter. Der er ikke et særligt stort udvalg af restauranter i den pænere ende, men vi kommer et par gange på La Casona, som har en hyggelig gårdhave, hvor der er musik lørdag aften, og vi spiser frokost to gange på en italiensk restaurant. De har også en hyggelig gårdhave, og her er musik søndag eftermiddag. Her falder vi i øvrigt i snak med to unge piger fra Silkeborg, som er taget ud at rejse efter at have afsluttet gymnasiet. Vi kan vist tælle på en hånd, hvor mange vi har mødt fra Danmark, siden vi tog afsted, så det er hyggeligt at tale lidt dansk.

Vi bor på Hotel Pat’ta Hoiri, som er meget lille, men også meget hyggeligt. Værelset er fint nok, men der er ikke noget vindue, så her er vi ikke så meget. Til gengæld er der en rigtig hyggelig gårdhave med forskellige sofaer rundt omkring, og da det også er det eneste sted, hvor der er wi-fi, sidder vi for det meste her. Ejeren har en lille hund, som gerne vil have selskab, og som maser sig lidt på, da Hanne vist har sat sig, hvor den plejer at ligge. Da Hanne snupper en lur på et tidspunkt, falder Jens Peter i snak med Bart og Darcy fra Holland, som er på bryllupsrejse.