Butikkerne

Som i de fleste andre byer, vi har besøgt i Latinamerika, skal man tage i indkøbscentrene, hvis man vil finde nogle af de mærkevarebutikker, man kender. Det historiske centrum har et stort område med gågader, men her er som alle steder mange, meget små butikker, som ikke er så spændende. Lidt specielt for Santiago finder man her en række galerías, som er ret dybe og lidt mørke arkader med små butikker, og nogle steder har butikker af samme type samlet sig – eksempelvis frisører, smykkeforretninger m.fl. Om det skyldes pandemien eller generel nedgang, så virker disse arkader dog lidt nedslidte, og mange af butikkerne er lukket. 

I centrum er der utrolig mange optikere, som har sælgere stående ude på gaden, der skal forsøge at lokke folk ind til en synsprøve. Her er også mange telebutikker, men de sælger af en eller anden grund ikke simkort. Dem køber vi i en kiosk, aktiverer dem ved at ringe op til et nummer og fylder efterfølgende penge på ved at gå ind på teleselskabet Entels hjemmeside. Varehuskæden Farabella har mange forskellige afdelinger i centrum, og det er i en af disse, at Jens Peter køber ny telefon. Hanne køber sin nye telefon i indkøbscenteret Costanera. En anden kæde er Ripley, hvor vi køber barselsgave til Line og Jakob; denne kæde har dog mange lukkede butikker rundt omkring.

I Lastarria, hvor vi bor, er butikkerne anderledes og henvender sig til et andet publikum og ikke mindst til turister med bl.a. en pladebutik med et stort udvalg af LP’er, en boghandel med mange politiske bøger, butikker med økologiske varer og andre lignende butikker. Her ligger også en grønthandler, hvor vi kommer nogle gange, når der er udsolgt i supermarkedet Lider; vi køber vand i kiosken Luana lige nede om hjørnet; og Hanne bliver klippet en enkelt gang ved frisøren Peluquería Point. Klipningen er bedre end den i Medellín, men den er ikke rigtig god.