Parque Nacional Tierra del Fuego
Torsdag tager vi på tur til nationalparken Tierra del Fuego, og vi bliver hentet på hotellet af vores guide Regina. Nationalparken, der dækker et areal på 630 kvadratkilometer, blev grundlagt i 1960.
Første del af turen er med toget Tren del Fin del Mundo – Toget ved verdens ende. Oprindeligt blev denne jernbane brugt af fangerne fra byens fængsel, El Presidio, når de skulle samle træ til opbygning af byen og brænde til brug om vinteren. Den oprindelige jernbane blev på et tidspunkt ødelagt af et større jordskælv, men man har genskabt 7 km spor, så turisterne i byen kan komme på tur; det er meget hyggeligt, men også lidt for turistet.
Bussen holder klar til at samle os op efter togturen, og vi besøger derefter søen Lago Acigami, hvor vi kan gå en tur på egen hånd. Da vi skal køre derfra, mangler der en af passagererne, og guiden beslutter efter ti minutter, at vi kører videre uden hende; vi ser hende heldigvis helt tilfældigt gående langs vejen, da vi har kørt et stykke. Hun havde forvildet sig med på en gåtur med et tysk selskab.
Vi besøger derefter en større bæverdæmning, og her er en del visnede træerne, som er ødelagt, ved at bæverne drukner dem, når de anlægger deres dæmninger, og vandet derved dæmmes op; det ser meget specielt ud. Derefter gør vi holdt ved Bahia Lapataia, hvor Pan-American-ruten, som starter i Alaska, ender. Her er ikke noget at se ud over et skilt, som kun er lavet for turisternes skyld.
Vi er enige om, at denne tur er den mest uinteressante af de tre ture, vi har været på, selvom guiden Regina gør det rigtig godt. Der er nok bare ikke så meget at se i denne del af parken, når man kun har en formiddag.
