Eva Perón og Museo Evita
Eva Perón med kælenavnet Evita er en af vor tids mest kendte argentinere, både her i Argentina og i resten af verden, og hun er også en person, som virkelig deler vandene. Flere af de guider, vi møder, er meget forsigtige med at udtale sig politisk om den tid og ikke mindst om situationen i dag, hvor peronisterne stadig er aktive, men nu er splittet op i forskellige fløje. Vi finder aldrig rigtig ud af de forskellige problematikker, der knytter sig hertil, men uanset hvad har Evita gjort et stort indtryk og fylder stadig meget i folks bevidsthed.
Vi besøger Museo Evita i starten af vores ophold for at blive lidt klogere på denne vigtige person i Argentinas historie. Da alle plancher på museet er på spansk, er det ikke det hele, vi forstår, men efter flere efterfølgende guidede ture, hvor vi også hører om Eva Perón, får vi efterhånden historien på plads.
María Eva Duarte blev født i 1919 og voksede op i stor fattigdom. Som 15-årig tog hun til Buenos Aires for at blive skuespiller. Hun fik et par roller, men levede mest af at være visesangerinde, indtil hun mødte den 24 år ældre Juan Perón. De giftede sig i 1945, og i 1946 blev Perón præsident og Evita dermed præsidentfrue.
Hun blev hurtigt meget populær, da Juan Perón og dermed også Eva Perón arbejdede for at forbedre arbejderklassens vilkår. Evita blev magtfuld inden for de pro-peronistiske fagforeninger, primært for at tale på vegne af arbejdstagernes rettigheder, og hun drev også arbejds- og sundhedsministerierne og grundlagde og drev den velgørende fond “La Fundación Eva Perón”. Evita kæmpede for kvinders valgret i Argentina, og hun grundlagde og drev landets første store kvindelige politiske parti, Partido Peronista Femenino; kvinderne fik stemmeret i 1947. Eva Perón var også på en længere tur i Europa for at promovere Argentina, og her blev hun bl.a. budt velkommen af Franco i Spanien, paven i Rom og Charles de Gaulle i Frankrig, mens kongehuset i England ikke ønskede hendes besøg.
På Av. 9 de Julio ses to store portrætter af Evita på hver side af den bygning, hvor Ministeriet for offentlige arbejder holder til. Vi hører lidt forskellige udlægninger af disse portrætter, men den mest gængse er vist, at på portrættet, som vender mod nord, hvor den rige del af befolkningen bor, står Evita med en mikrofon, da hun forsøger at råbe folk op, mens hun på portrættet, der vender mod syd, smiler til den fattige del af befolkningen, som bor her.
I 1951 udnævnte Juan Perón Evita som kandidat til viceministerposten, men hun trak sig, da hun blev syg. Evita døde af kræft i 1952 i en alder af bare 33 år og efterlod Argentina i landesorg. Vi ser et par videoer på museet, og der er imponerende mange mennesker på gaden for at tage afsked.
Eva Perón er begravet på Cementerio de la Recoleta; det tog dog 24 år, inden hun blev begravet her. Først brugte man lang tid på balsameringsprocessen, og da Perón blev styrtet af militæret i 1955, stjal den nye regering liget af Eva Perón og gemte det forskellige steder for at forhindre, at folket skulle blive ved med at tilbede hende. I 1957 blev liget sendt til Italien, hvor det blev begravet under et andet navn, og i 1971 blev det sendt til Peróns hus i Spanien. Først i 1976 blev Evita begravet i Duarte-familiens mausoleum på Kirkegården Recoleta.
