Vores lejlighed
Vores lejlighed ligger i området Recoleta på adressen Juncal 2622, 8. sal, lejlighed 8A. Man skal bruge en token for at komme ind gennem gadedøren, og derefter tager vi elevatoren op til 8. sal og skal bruge en kode for at låse os ind i lejligheden. Vi kommer direkte ind i stuen med et spisebord til venstre for døren og derefter en sofasofa, der fungerer som sofa, men hvor man ikke sidder specielt godt, og et sofabord. Vi har en altan ud til gaden, men kun et par betonstole at sidde på derude. Til højre for sofaen er køkkenet i åben forbindelse med stuen. Det er pænt og rent, men køkkenbordet er meget lavt, det er ikke specielt veludstyret, og gasovnen er meget gammel og meget lille. Vi får værten til at komme forbi med en ekstra gryde og et par vinglas, og vi køber selv et opvaskestativ, men det ender nu med, at vi ikke rigtig får lavet mad i de tre måneder, vi bor her.
Badeværelset ligger til højre for køkkenet, og soveværelset ligger bag ved køkkenet. Begge dele fungerer fint, og i soveværelset er der et walk-in closet, hvor vi også får plads til vores kufferter. I badeværelset skal man stå i badekarret for at tage brusebad, og vi køber en skridsikker måtte, så vi ikke risikerer at falde, som Jens Peter gjorde i Mendoza. Der er aircondition både i stuen og i soveværelset, og i perioder får vi brug for dem begge steder, og de fungerer heldigvis godt. Elevatoren støder op til endevæggen i stuen, og det tager lidt tid at vænne sig til den meget høje raslende lyd, når den kører.
Vi bliver rigtig glade for at bo her, da lejligheden ligger helt perfekt. Vi bor i den centrale, vestlige del af bydelen Recoleta, hvilket betyder, at vi bor væk fra den berømte kirkegård Recoleta, hvor der altid er mange turister, og vi bor tre gader fra Av. Santa Fe, hvor der både er metro og masser af busser. Det er et område med megen beboelse, og der er altid mange folk i alle aldersgrupper på gaden, både om dagen og om aftenen, hvilket er meget betryggende. Der er mange mindre skoler, så her er altid mange børn, som bliver afleveret i eller hentet fra skole, og der er altid mange, som lufter deres hunde. Her er også mange caféer, isbarer og restauranter.
Der ligger en lille skole lige over for vores lejlighed, og vi kan tydeligt høre, når de har frikvarter, men det er nu meget hyggeligt, og når børnene bliver hentet om eftermiddagen, bliver de sendt ud ad døren et ad gangen, efter deres navn er blevet råbt op, så man er sikker på, at der er nogen til at hente. Vi er imponerede over, at manden i døren har styr på samtlige navne.
Vi ser ikke vores vært, efter han har lukket os ind, men vi får besøg af viceværten Fabian nogle gange, og det er hver gang en oplevelse. Fabian er uden tvivl servicemindet, men han er ikke speciel dygtig, og så taler han det mærkeligste spansk, vi endnu er stødt på, så vi forstår meget, meget lidt af, hvad han siger. Det afholder ham nu ikke fra at snakke rigtig meget. Lige da vi er flyttet ind, falder lampen på væggen i køkkenet ned, og vi opdager, at toilettet sidder løst. Han får sat lampen op, men det med vaterpas er vist ikke så vigtigt, og efter flere besøg får han også købt de rigtige skruer til toilettet. Det går dog løs igen, et par uger før vi skal rejse, men vi vælger ikke at sige noget. Et par gange springer vores sikringer, og Fabian må ned i kælderen for at ordne det. I den forbindelse opdager han, at et par pærer i henholdsvis stue og køkken er sprunget, så dem vil han gerne skifte. Han bruger en time på at skifte disse to pærer, og da han er gået, opdager vi, at en af de nye pærer er med indbygget natlys, hvilket betyder, at den brænder med et svagt lys hele døgnet. Så er det jo godt, at vi ikke skal sove inde i stuen. Den dag vi rejser, er Fabian nu sød til at hjælpe os med at få fat i en taxa.
