Vores dagligdag
Vi spiser morgenmad hjemme hver dag, og de fleste dage tager vi det stille og roligt om formiddagen, går ud om eftermiddagen og spiser nogle gange en let frokost, men oftere bliver det til en kage eller en is. Vi spiser stort set ude hver aften og oftest på en restaurant ikke alt for langt væk. Vi handler i Carrefour og nogle gange i Jumbo et par gange om ugen, og vi afleverer for det meste vores vasketøj om mandagen.
Vi er på guidede gåture, besøger seværdigheder, er på rundvisninger, besøger parker, kigger på butikker eller udforsker nye områder af byen flere gange om ugen, og vi er på tur til Patagonien i midten af december og besøger også byen Tigre. Da vi tager en turistbus rundt til byens områder i slutningen af vores ophold, kan vi heldigvis konstatere, at vi vist har set det meste, og to tangoshows når vi også. Vi går også i biografen en eftermiddag, hvor vi ser filmen The Menu og hygger os med cola og popcorn.
Vi “møder” Christian og Emilie, et ungt par fra Danmark, på Instagram. De har rejst i Latinamerika siden august 2021 med et enkelt smut hjem til Danmark i sommeren 2022 og kommer nu forbi Buenos Aires. Vi mødes på caféen Petit Colón til kaffe og har en rigtig hyggelig eftermiddag. De spørger, om vi vil med til tangoshow dagen efter; det vil vi gerne, og vi går sammen hen og køber billetter hos Tango Porteño. Vi mødes til middag dagen efter på Ristorante Maria Fidele, og det viser sig, at vi må spise lidt hurtigt, da de har en fast menu, som består af en del retter. Vi tager en taxa til tangoshowet, som er fantastisk, og går derefter ud og drikker et par øl sammen. Det er en rigtig hyggelig aften, og det seneste vi kommer i seng her i Buenos Aires.
Vi tager to gange ind til Aerolíneas Argentinas for at købe flybilletter; første gang til Ushuaia og El Calafate og anden gang til Bariloche, som er vores næste destination. Første gang får vi at vide, at vi kan trække et nummer og komme tilbage igen en time efter, og det kommer til at passe meget godt. Anden gang trækker vi et nummer og venter halvanden time, hvilket er lidt kedeligt. Men de er nu meget søde, og selvom billetterne ser lidt mærkelige ud, fungerer de fint ude i lufthavnen. Billetterne til Bariloche er også billige, da vi her betaler med kontanter; vi kommer alt i alt af med ca. 1.500 kr., inkl. fire kufferter.
Da vi tager ud til Plaza Italia for at kigge på jacarandatræer, falder Hanne op ad det øverste trappetrin til pladsen; en kombination af nye sandaler og manglende afstandsbedømmelse. Hun får slet ikke taget fra og slår begge knæ, højre skulder og siden af hovedet i asfalten, og det ser ikke godt ud. Der kommer et ægtepar ilende for at hjælpe, så hun kan komme hen på en bænk, og her må hun sidde lidt, før hun kan stå på benene igen. Jens Peter henter vand i en kiosk, og efter lidt tid tager vi en taxa hjem. Det koster nogle dage på sofaen, lidt hjælp for at komme op og ned fra sofa, seng og badekar og et par dage med takeaway. Optikeren kan heldigvis rette brillerne ud, og der er ikke brækket nogen knogler, men der går noget tid, inden knæene heler, og øjet bliver temmelig blåt, så hun ligner en, der har fået et par på hovedet.
Da vi skal videre til Bariloche i Argentina efter Buenos Aires, har vi brug for at få forlænget vores visum med 90 dage, så den 9. januar tager vi en taxa til Immigrationen. Det tager halvanden time og koster ca. 100 kr. pr. mand, men ellers går det ganske smertefrit, og de spørger kun om helt almindelige ting som ægteskabelig status, job og adresse i Buenos Aires. Vi svarer altid, at vi er pensionister.
