Borobudur
Der er halvanden times kørsel til dagens første besøg, som gælder Borobudur, der er på UNESCOs Verdensarvsliste og en af Indonesiens mest besøgte turistattraktioner. Borobudur er et buddhistisk kloster tilknyttet mahayanatraditionen og er det største buddhistiske monument i verden. Det blev bygget mellem 750 og 850 af Sailendra-dynastiets javanesiske herskere, men har gennemgået en del reparationer efter et større jordskælv i 2010. Man mener, at navnet kommer fra sanskrit, Vihara Buddha Ur, som kan oversættes til buddhisttemplet på bjerget.
Da vi ankommer til Borobudur, er parkeringspladsen lukket af, så Hipza må finde et andet sted at parkere, og vi følges derefter ad over til indgangen, hvor han sørger for, at vi kommer ind. Man kan kun besøge templet med guide, og man har begrænset den daglige adgang, så vores billetter gælder til en gruppe kl. 10.30. Da vi er kommet ind, bliver vi ledt over til et sted, hvor vi får udleveret klipklapper, som er det fodtøj, alle skal have på for at skåne templet; det passer os dårligt, da vi slet ikke er vant til at gå med klipklapper og slet ikke op ad stejle trapper. Jens Peter er heldig, at de ikke har nogen, der passer til hans fødder, og på vej hen til templet lykkes det Hanne at skifte tilbage til sandaler, uden at guiden siger noget.
Vi bliver hentet af guiden og bevæger os derefter hen mod det imponerende store og flotte tempel, der ses på bjerget for enden af stien, og undervejs hører vi om templets historie. Vi kommer hen til foden af templet og påbegynder vores vej til toppen, og heldigvis gør vi holdt flere gange undervejs, hvor vi bl.a. hører om de mange flotte stenudskæringer. Da de oprindeligt blev lavet, var de ikke malet, men da hollænderne kom til, synes de, at det hele skulle males orange. Det er synd, og malingen er også skallet af flere steder. Det er ikke så meget de mere end 100 trin, der gør det lidt hårdt, men trinene er usædvanlig høje, og så er det bagende varmt. Vi når toppen, og det er det hele værd, da her er en rigtig flot udsigt, og vi får tid til på egen hånd at gå rundt mellem de flotte stupaer. En stupa er en spirlignende, nærmest klokkeformet struktur, der indeholder en figur af Buddha, og Borobudur har i alt 72 stupaer, så det er meget imponerende.
Vi siger derefter farvel til guiden og bliver ledt ned til udgangen på bagsiden af templet, hvor vi vælger at tage en shuttlebus tilbage til indgangen. Vi bliver selvfølgelig sat af, så vi kommer forbi alle souvenirboderne, og vi må nærmest løbe spidsrod for at komme forbi de meget pågående sælgere, hvilket er temmelig irriterende. Vi køber en magnet og en cola og går derefter over til parkeringspladsen for at møde vores guide. Vi har givet besked om, at vi er på vej, så vi bliver lidt irriterede, da vi må stå i den bagende sol og vente, da vi efterhånden trænger til noget aircondition. Han kommer heldigvis efter 10 minutter, og vi kan køre videre til dagens andet besøg.