Restauranterne og caféerne

Noget af det, vi vil huske Yogyakarta for, er det meget lille udvalg af restauranter, hvor vi har lyst til at spise. Der er et kæmpe udvalg af gadekøkkener og andre meget lokale steder, som vi ikke vil udsætte vores maver for, men det lykkes os kun at finde omkring seks til otte gode restauranter, så det bliver hurtigt lidt ensformigt. På den anden side er det også lidt hyggeligt, at vi bliver så kendt rundt omkring, at vi efterhånden ikke længere behøver at sige, hvad vi vil have de forskellige steder, da tjenerne har styr på, hvad vi oftest bestiller.

Vi finder to gode restauranter, som har reelle retter med steaks og kylling med godt tilbehør, men ellers bliver det mest til burgere, stegte ris, ramen og sushi. Portionerne er noget mindre, end vi er vant til, der serveres typisk ikke svinekød, da vi er i et muslimsk land, og det er kun to af de steder, hvor vi kommer jævnligt, der serverer alkohol. Det gør nu ikke så meget, og vi lærer at sætte pris på iste, hvilket er godt i varmen. 

Prisniveauet er noget af det laveste, vi har oplevet, når man ser bort fra prisen på steaks og på øl, hvilket dog stadig er billigt, hvis man sammenligner med danske priser. Vi kan få 2 x stegte ris med kylling inkl. henholdsvis milkshake og lemonade for 55 kr.; forret, ramen og iste for to personer for 65 kr.; og en portion lækker stegt kylling med tilbehør hos den lidt pænere restaurant Walter for 34 kr. Det billigste, vi oplever, er, da vi får en virkelig god frokost i bydelen Kotagede. Her får vi lækker pasta med kylling og svampe samt iste til en samlet pris for os begge på 42 kr. En øl koster 20 kr., så den ligger i den dyre ende.

En ting, vi morer os over, er den musik, der spilles på de fleste restauranter; også de steder, vi finder med levende musik. Vi er mange år tilbage i tiden, og vi synes især, det er sjovt, at John Denver åbenbart er usædvanlig populær. Den sang, vi hører allerflest gange i vores syv uger i Yogyakarta, er “Take Me Home, Country Roads” fra 1971.