Centro Historico

Vi besøger det historiske centrum flere gange, og for det meste beder vi taxachaufføren om at sætte os af ved parken Alameda Central. Parken blev anlagt af spanierne i 1592 og er den ældste offentlige park på det nordamerikanske kontinent – før det var det en aztekisk markedsplads. Det er en køn park med mange springvand og mange flotte træer.

I den østlige ende af parken ligger Palacio de Bellas Artes, og derefter kommer der en længere gågade, som fører ned til den store plads Zócalo. I starten af gågaden ligger udkigstårnet Mirador Torre Latino og kort derefter Kakkelhuset, som vi besøger et par gange. Der står mange unge mennesker på gågaden, som prøver at lokke folk til at besøge bestemte butikker og restauranter, og det er lidt irriterende at høre på deres råben. Der er nogle butikker, som man kender fra andre storbyer, men der er også en del mexicanske tøjbutikker, som virker billige og ikke lige er vores stil. På den sidste strækning ned mod pladsen er der utrolig mange smykkeforretninger og hele arkader, hvor der kun sælges smykker. 

Går man op i det nordøstlige hjørne af Zócalo ved siden af domkirken, ligger der en mindre plads, som hedder Plaza Manuel Gamio. Her finder man nogle indianere i traditionel klædedragt, og det virker til, at man kan få hjælp til åndemaneri – vi undersøger det nu ikke nærmere.

Første gang, vi er her, fortsætter vi østpå ad vejen Moneda og kommer ned i et område, der er stoppet med gadesælgere og butikker på stribe, som henvender sig til turister, men hvor man ikke rigtig kan finde noget, som man har lyst til at købe. Vi går forholdsvis hurtigt tilbage igen, da det hele er lidt kaotisk, og da alle butikkerne ligner hinanden og noget, man har set før.

Det er en oplevelse at besøge det historiske centrum, da her er flere interessante seværdigheder og flotte pladser. Vi er dog glade for, at det ikke er her, vi har valgt at bo, da her er meget turistet, og da kvaliteten af både butikker og restauranter virker til at være meget lav.