Udflugt til Teotihuacán

En af Mexico Citys store seværdigheder er Teotihuacán, som er et område med pyramider, der ligger ca. 40 km nordøst for byen. Vi booker en tur gennem Viator.com med en engelsktalende privatchauffør, der samtidig fungerer som guide.

Vi bliver hentet af Sal ved vores gadedør den 4. maj om morgenen kl. 9 – han virker rigtig sød og taler godt engelsk. Han fortæller, at han er 44 år og har boet i Californien, men er flyttet tilbage til Mexico City på grund af sin kæreste. Han elsker sit job og sit land, og han er meget historieinteresseret.

Teotihuacán blev bygget omkring år 300 f.Kr. og havde sin storhedstid fra 300 til 600 e.kr., og da byen var på sit højeste, dækkede den et areal på 83 km² og var formentlig hjemsted for mere end 150.000 indbyggere. Teotihuacán var hovedstad for en højt udviklet indiansk civilisation, hvis indflydelse og magt strakte sig langt ned i Mellemamerika. Til trods for årtiers udgravninger er der endnu ingen, der med sikkerhed kan sige, hvem der byggede Teotihuacán, eller hvorfor byen gik til grunde i 800-tallet.

Navnet Teotihuacán fik byen af aztekerne, der først kom hertil, da byen havde ligget øde hen i næsten 500 år. De var så imponerede over det, de så, at de døbte ruinbyen ”Gudernes Sted”. Aztekerne var overbeviste om, at ingen andre end guderne ville kunne opføre noget så storslået. Det var her, guderne havde ofret sig for at skabe mennesket, solen og månen, og det var her, at kæmper siden havde stedt guderne til hvile under de store pyramider.

Den brede centrale boulevard, De Dødes Vej, var omgivet af imponerede arkitektur med ceremoniel betydning, blandt andre Solens Pyramide, Månens Pyramide, Den Fjerklædte Slanges Tempel og mange mindre templer og paladser. De aztekiske navne i byen blev givet af aztekerne, og de påstod, at de havde fælles forfædre med teotihuacanerne, og indlemmede derfor dele af byens kultur i deres egen.

Det er virkelig et imponerende sted og meget større, end vi havde forestillet os. Vi starter med at besøge Solens Pyramide og går derfra videre til Månens Pyramide, som har en virkelig flot plads foran. Grundet COVID-19 er det ikke tilladt at gå op på pyramiderne, men det gør nu ikke noget, da det er frygtelig varmt. Vi bliver heldigvis enige med Sal om, at så længe der ikke er så mange mennesker, kan vi tage mundbindet af.

På et tidspunkt stopper vi op ved en mand, der viser os, hvordan man kan bruge de forskellige dele af kaktussen til farvelægning, og vi får en lille tegning med hjem. Der er i det hele taget rigtig mange sælgere rundt omkring, hvilket er en lille smule irriterende. De puster i en kopi af en fløjte, som man har fundet, og som man kalder en dødsfløjte, da den blev brugt til at hjælpe de døde over til det næste liv. Man mener også, at den blev brugt i krig til at skræmme fjenden, og man får virkelig et chok hver gang.

Fra Månens Pyramide går vi et stykke ned ad De Dødes Vej, hvorefter vi tager bilen ned til Den Fjerklædte Slanges Tempel, som er sidste stop på turen. Vi køber en lille figur – et kranium – og noget vand, inden vi kører hjemad. Vi holder kortvarigt ind et sted, så vi kan smage pulque, som er gæret agavesaft – det siger os nu ikke noget særligt. Vi har været glade for at have Sal som guide, da han ved rigtig meget og er interessant at høre på. Vi spørger ham, om vi kan lave en aftale direkte med ham om at besøge Frida Kahlo-museet og sejle på kanalerne ved Xochimilco, og han lover at vende tilbage med en pris. Vi er retur i lejligheden igen omkring kl. 14.30 efter en dejlig dag.