VM i fodbold
Jens Peter har aldrig interesseret sig specielt meget for fodbold, og Hanne har slet, slet ikke, men da vi finder ud af, at vi vil være i Buenos Aires under VM, snakker vi om, at det kunne være sjovt, hvis Argentina bliver verdensmestre. Inden turneringen går i gang, dukker der mere og mere merchandise op i butikkerne, og man ser flere og flere gå rundt med trøje nr. 10, som er Messis nummer. Selv hundene begynder at gå med Messi-trøje. Den første kamp mod Saudi Arabien er kl. 7 om morgenen, og vi vågner af råb fra nabolejlighederne, men efterfølgende bliver der meget stille, da Argentina taber kampen. Vi tænker lidt, at det så var det.
Argentinas næste kamp er lørdag den 26. november kl. 16.00, og vi er taget ud for bl.a. at besøge rosenhaven i Palermo og kommer forbi et sted med storskærm, mens Danmark spiller og taber. Der kommer flere og flere mennesker til op til Argentinas kamp, og vi bliver enige om at tage hjem, inden det bliver alt for voldsomt. Da vi næsten er hjemme, kommer vi forbi restauranten Martina Fondues, som har en tv-skærm udenfor. Det ser hyggeligt ud, og vi sætter os og får en øl og lidt at spise. Det ender med at blive vores fodboldstamsted, og vi ser også de næste tre kampe her og ender jo med at blive lidt bidt af stemningen, da vi begynder at tro på, at Argentina kan gå hele vejen. Det er et populært sted for de lokale, og stemningen er god, men stille og rolig; her kommer også nogle ældre damer, som hygger sig med kaffe og kage. De sidste to gange bestiller vi bord, så vi er sikre på en ordentlig plads, og vi falder også i snak med et par irere til en af kampene.
Da Argentina spiller semifinale, er vi i Ushuaia på vej ud til pingvinerne, men mens vi venter på bussen, hører vi vilde råb fra et par af husene og kan næsten regne ud, at de scorer. Vi får det endelige resultat af kaptajnen på vej ud i båden. Vi er tilbage i Buenos Aires dagen før finalen, som er en søndag. Martina har altid lukket om søndagen, så vi er lidt i tvivl om, hvor vi skal gå hen, men ender ved Parrilla & Pasta lidt oppe ad gaden, da vi kan se et ledigt bord og en tv-skærm, da vi går forbi. Vi bestiller en øl og efter et stykke tid også en pastaret, da vi kan fornemme, at de forventer, at vi tager noget at spise. Vi får også udleveret pandebånd med “Vamos Argentina”, som vi naturligvis tager på.
Det er et lille sted, men stemningen er høj, og ved bordet foran os sidder en familie, hvor især en 15-16-årig dreng lever sig så meget ind i kampen, at det er en oplevelse i sig selv. Han ryster over hele kroppen, er nede på knæ for at bede og græder af ren nervøsitet og jo heldigvis også af glæde til sidst. Det er en lang og nervepirrende kamp mod Frankrig med både forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, som Argentina jo helt fantastisk vinder. Restauranten åbner et par flasker bobler, alle skåler med hinanden, og tjeneren er henne for at tage en selfie sammen med os, da han vist synes, det er sjovt med sådan et par danskere på besøg på denne store dag.
Argentina og Buenos Aires går helt amok, og tirsdag bliver udråbt til national helligdag, så alle kan tage del i fejringen og modtagelsen af landsholdet. Vi holder os nu til vores område Recoleta, da det er lige voldsomt nok for os. Alle søger ind til Obelisken i centrum, metroen lukker ned, og ifølge medierne er der 5 mio. argentinere på gaden. Da spillerne kommer til Buenos Aires, må de opgive at køre gennem byen i deres bus, da der simpelthen er for mange mennesker i gaderne; en mister livet, og mere end 30 kommer til skade, da folk kravler op i lygtepæle og forsøger at springe fra broer ned i spillerbussen.
Vi er glade for at have været i Buenos Aires, da Argentina vinder verdensmesterskabet, og synes, det er lidt sjovt, at vi for fire år siden var i Frankrig, da de blev verdensmestre, når vi nu ikke engang er så forfærdelig interesserede i fodbold. Nu må vi se, hvor vi er om fire år.
