Plaza de Mayo
Plaza de Mayo, Majpladsen, er byens historiske centrum og det sted, hvor byens indbyggere den 25. maj 1810 gennemførte den fredelige Majrevolution ved at afsætte vicekongen af Spanien. Midt på Plaza de Mayo står La Pirámide de Mayo, og i den østlige ende ligger det lyserøde præsidentpalads Casa Rosada. I den anden ende af pladsen ligger den lille hvide, tidligere rådhusbygning, Cabildo, som i dag er museum. Her ligger også Catedral Metropolitana, hvor man kan se general José de San Martíns mausoleum med et sarkofag, der indeholder hans jordiske rester.
Plaza de Mayo er det sted, folk samles, når de vil give deres mening til kende eller vil demonstrere mod noget, og argentinerne har nok at være utilfredse over. De har en årlig inflation på 100%, så en meget stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Hver torsdag mødes sygeplejerskerne og spærrer en af vejene af op mod pladsen, da de kræver mere i løn, og repræsentanter fra den oprindelige befolkning, som tilhører den fattigste del af befolkningen, har slået lejr i det ene hjørne op mod Casa Rosada, men har efter 22 måneder endnu ikke fået præsidenten i tale. Under COVID blev der også demonstreret, da man ikke synes, regeringen gjorde nok.
En af de mest vedholdende grupper, der har demonstreret siden 1977, er Las Madres de Plaza de Mayo (Mødrene fra Plaza de Mayo). Under Den beskidte krig fra ca. 1974 til 1983, hvor Argentina blev styret af et militærdiktatur, menes 30.000 mennesker at være forsvundet, og mødrene har stadig ikke fået svar på, hvor deres børn forsvandt hen. Da man i 1977 ikke måtte samles mere end højst tre personer, begyndte mødrene at gå rundt to og to om La Pirámede de Mayo; første gang gik de rundt i 24 timer. De var iført bleer som tørklæder, hvorpå deres børns navne var broderet, og disse tørklæder er blevet et symbol på denne organisation og er trykt på fliserne på pladsen. De mødes stadig hver torsdag kl. 15.30, og vi tager derind for at se dem, da vi synes, det er en meget rørende historie. Der er er ikke mange tilbage, de er meget gamle, og flere sidder i kørestol, men de får hjælp af nye kræfter, så historien ikke glemmes.
