Chile | Santiago | Restaurant

Bocanáriz

Bocanáriz

Bocanáriz i Lastarria, Santiago, som er en vinbar og restaurant, hører til blandt de bedste spisesteder i byen, hvis du spørger os. De tilbyder vinsmagninger, gode retter til både frokost og aften, og så er betjeningen helt i top. 

De har også forskellige arrangementer, så følg dem på Facebook, hvis du ikke vil gå glip af noget.

Indonesien | Yogyakarta | Seværdighed

Borobudur

Borobudur

Borobudur er verdens største buddhistiske monument og en af Indonesiens mest besøgte turistattraktioner. Vi kan bestemt anbefale et besøg ved dette fantastiske bygningsværk, og da det ligger meget tæt på Yogyakarta, er det nemt at komme hertil. Du skal bare huske at købe billet på forhånd, da man har begrænset antallet af besøgende pr. dag.

Vi kan anbefale en heldagstur, hvor man besøger to andre flotte templer i området.

Bolivia | Sucre | Mikrobryggeri

Brewcraft

Baren hos Brewcraft

Brewcraft er et rigtig hyggeligt lokalt bryggeri med gode øl og rigtig gode burgere. Du får en god betjening, og fredag og lørdag er her en god stemning, hvor mange lokale mødes til en øl og en gang billard.

Følg dem på Facebook, så du kan se, hvilke fredage de har levende musik.

Mexico | Oaxaca | Kunst

Bulmaro Peréz Mendoza

Bulmaro Peréz Mendoza

Bulmaro Pérez Mendoza er meget anerkendt for sine vævede tæpper, han har vundet flere priser og afholder med jævne mellemrum workshopper i bl.a. USA. Han har sit værksted ude i en meget lille by i Teotitlan del Valle uden for Oaxaca, og et besøg her er virkelig spændende.

Det er selvfølgelig muligt at købe et af de utrolig smukke tæpper, men billige er de ikke.

Chile | Santiago | Bar

Café 202

Café 202

Hvis man gerne vil besøge en lokal bar uden alt for mange turister, kan vi anbefale Café 202 i Lastarria, Santiago. Her er en dejlig stemning, kolde øl og god betjening.

Ejeren Fernando går langt, for at man skal føle sig godt tilpas, og man skal ikke komme mange gange, før man føler sig som en ven af huset.

Chile | Castro | Café

Café Bauda

Café Bauda

Den lille café Bauda på Pedro Montt er et populært sted om eftermiddagen. Lokalet er rigtig hyggeligt, og på en solskinsdag er terrassen fantastisk, da den står på pæle ude i vandet.

Er du lidt sulten, kan vi anbefale deres lune sandwich.

Fransk Polynesien | Papeete | Vinbar

Cafe de la Gare

Hyggeligt og stemningsfuldt

Vinbaren Cafe de la Gare er efter vores mening det hyggeligste sted i Papeete, og her er et stort udvalg af gode vine. Det er også muligt at få lidt lækkert at spise, og så føler man sig velkommen, så snart man træder ind ad døren.

Følg dem på Facebook, så du kan følge med i, hvad der sker. Der er ofte musik enten torsdag eller fredag.

Chile | Santiago | Café

Café Monstrum

Café Monstrum

Man kan altid få brug for en god kop kaffe i Santiago, og her er Café Monstrum et godt bud. Den ligger i området Bellas Artes i den hyggeligste lille gade med en dejlig terrasse.

Kaffen er god, det samme er vaflerne, og så får man en rigtig god betjening.