Brunei | Bandar Seri Begawan | Restaurant

Little Audrey's Café

Little Audrey's Café

Vi kan klart anbefale restauranten Little Audrey's Café i området Kiulap, da her er mange velsmagende retter på menukortet. Lokalet er hyggeligt, og servicen er god, og selvom stedet er populært, havde vi aldrig problemer med at få et bord.

Vi var her mest om aftenen, men morgenmaden kan også anbefales.

Brunei | Bandar Seri Begawan | Seværdighed

Masjid Jame' Asr Hassanil Bolkiah

Masjid Jame' Asr Hassanil Bolkiah

Bandar Seri Begawan er kendt for sin flotte moske inde i centrum, men vi vil nu hellere anbefale Masjid Jame' Asr Hassanil Bolkiah, der er en virkelig smuk og meget stor moske, hvor du får lov at gå rundt på egen hånd i det meste af bygningen. 

Bemærk, at den kun har åbent om formiddagen og en enkelt time om eftermiddagen. Fredag er der naturligvis helt lukket.

Brunei | Bandar Seri Begawan | Café

Sapphira Cake House

Sapphira Cake House

Sapphira Cake House i området Kiulap er et rigtig hyggeligt og populært sted at besøge en lørdag eller søndag eftermiddag. De har et meget stort udvalg af meget farvestrålende kager, som heldigvis ikke alt for store, så man kan godt få plads til et par stykker. 

Vi kan også anbefale en af deres milkshakes.

Brunei | Bandar Seri Begawan | Natur

Sejltur på Brunei River

Snabelabe

Den største oplevelse i Brunei var for vores vedkommende en sejltur på to timer ud i mangroveskoven, der omkranser Bandar Seri Begawan. Vi var heldige at se den kendte snabelabe og kom også helt tæt på et par krokodiller, og så var vi heldige at have en rigtig god guide, så vi lærte meget undervejs.

Vi kan anbefale en privat tur.