Guiden Diego

Guiden Diego

Hvis du har lyst til en guidet gåtur i Bariloche, hvor du bliver klogere på tyskernes tilstedeværelse i byen, kan vi klart anbefale en tur med Diego. Han ved en masse, er meget engageret, og så taler han rigtig godt engelsk.

Han har også andre ture, så spørg ham endelig.

Cerro Campanerio

Cerro Campanerio

Bariloche er omgivet af den flotteste natur, og her er mange muligheder for at komme på tur. Vi vil anbefale en tur op med stoleliften til toppen af bjerget Campanerio, hvor udsigten er helt fantastisk.

Er naturligvis flottest, hvis solen skinner.

Antares

Antares

Der er flere steder i Bariloche, hvor du kan få en god øl, men vi vil gerne fremhæve Antares. Her er en god stemning, udvalget af øl er stort, og så er det rigtig hyggeligt at sidde i baren. 

Spørg, hvad de kan anbefale, og du får en smagsprøve.

La Casita

La Casita

La Casita er den bedste restaurant, vi finder, i de fire uger, hvor vi bor i Bariloche. De har lækre ting som lam og kanin, tilbehøret er spændende, og betjeningen er helt i top. De har også lækkert brød.

Du skal ind gennem receptionen i et lille hotel for at komme til indgangsdøren.

La Marmite

La Marmite

La Marmite er en restaurant på Mitre med god service og god mad. Vi kan anbefale en emmentaler-fondue, da råvarerne her hører til i den bedre ende, og så er det en rigtig hyggelig måde at spise på.

Bortset fra søndag har de åbent hele dagen, så hvis du ikke kommer alt for sent, er det nemt at få bord.

Rapa Nuí

Rapa Nuí

Chokoladebutikkerne ligger på stribe på Mitre, men vi vil gerne fremhæve Rapa Nuí, hvor du finder alt, hvad du har brug for. Her er masser af lækkert chokolade, en god isbar, og så får du en rigtig god betjening i caféen, hvor der er lækre kager.

De har også en skøjtebane.

La Dama de Bollini

Kik ind hos La Dama de Bollini

Hvis du bor i Recoleta, kan vi anbefale et besøg på det meget lokale spillested La Dama de Bollini. Her er, så vidt vi ved, musik hver aften, lokalet er helt specielt, og man bliver taget rigtig godt imod.

Følg dem Facebook, hvor de er rigtig gode til at fortælle om stedet og deres arrangementer.

Temple Craft Barrio Norte

Temple Craft Barrio Norte

Temple Craft ligger mange steder i Buenos Aires, og vi kan i hvert fald anbefale baren i Barrio Norte. Her er gode øl, fine burgere og rigtig søde tjenere. Du skal ikke komme alt for sent, hvis du vil have en plads, men de har åbent hele eftermiddagen, og her er også hyggeligt.

De har også gode gin & tonics.

Café Tortoni

Café Tortoni

En af de mest kendte caféer i Buenos Aires er Café Tortoni, og vi kan klart anbefale et besøg. Maden er ikke i topklasse, men nyd en kop kaffe og en kage til absolut rimelige priser i det meget smukke lokale med pariserstemning.

Her er altid kø, men vi foreslår, at du kommer på en hverdag først på eftermiddagen, så går det rimelig hurtigt.