Fredag aften i Lastarria
Mellem oktober 2019 og marts 2020 fandt der civile protester sted i hele Chile, kendt i Chile som Estallido Social. I første omgang grundet en forhøjelse af Santiago Metros billetpriser, men protesterne udviklede sig hurtigt til at omfatte generel utilfredshed med forhøjede leveomkostninger og en udbredt ulighed i landet.
Protesterne begyndte i Santiago og førte til spontane overtagelser af byens metrostationer og åbne konfrontationer med Carabineros de Chile (den nationale politistyrke) samt vandalisering af byens infrastruktur, hvilket endte med, at præsidenten bekendtgjorde undtagelsestilstand og udgangsforbud. Protesterne er blevet betragtet som de "værste civile uroligheder", der har fundet sted i Chile siden slutningen af Augusto Pinochets militærdiktatur. Den 25. oktober 2019 gik over 1,2 millioner mennesker på gaden i Santiago for at protestere mod social ulighed og med et krav om præsident Piñeras tilbagetræden. Pr. 28. december 2019 er 29 mennesker døde, næsten 2.500 er blevet såret, og 2.840 er blevet arresteret.
Demonstrationerne har siden dengang været en tilbagevendende begivenhed hver fredag, primært omkring Plaza Baquedano, der ligger lige øst for Lastarria. Der går dog pænt lang tid, inden vi opdager, at det nogle gange også påvirker vores område, selvom der er flere ting, der indimellem undrer os.
Da vi er på en af vores udflugter, spørger guiden eksempelvis, hvordan vi har det med lugten af tåregas om fredagen – vi har på det tidspunkt ikke bemærket noget. Vi sætter os på et tidspunkt hos Café 202 omkring kl. 18.30, men får at vide, at de snart lukker, for det er jo fredag. Vi bemærker også en dag, at La Cervecería har lukket tidligt, men sætter det ikke i forbindelse med, at det er fredag. Vi bemærker også, at der indimellem er et voldsomt politiopbud, hvor de står med hjelme og skjolde, men tænker, det bare er almindeligt forebyggende i forhold til, at man går i byen i weekenden.
Vi bliver dog klogere. Fredag den 11. marts, som er den dag, den nye præsident tiltræder sit embede, spiser vi tilfældigvis hjemme, og vi kan pludselig høre, at der er uro på Estados Unidos, og at der bliver fyret noget af. Vi kan se, at politiet rykker frem og tilbage bag deres skjolde, og at folk skynder sig ned for at fjerne deres biler. Vi lukker vinduerne for at undgå tåregassen, men det er nu hurtigt overstået.
Vi bliver hjemme fredagen efter, men der sker ikke noget, og fredag den 25. marts går vi op for at spise på Chipe Libre og sætter os i den åbne gårdhave bag ved bygningen. På et tidspunkt hører vi noget, der bliver fyret af ude på gaden, og pigen ved nabobordet kommer hen til os og anbefaler, at vi tager vores mundbind på, da der kommer tåregas. Restauranten går derefter rundt ved alle borde og deler lime ud, hvilket skulle være godt mod tåregas. Vi synes, det er lidt specielt, at de ligefrem er forberedt på det. Da det er ovre, og vi går hjem, kommer vi ud til en helt øde José Victorino Lastarria, hvor al udeservering er pakket væk. Fredagen efter kan vi se, at politiet igen står klar nede på vores hjørne, men der sker ikke mere.
Vi håber, at disse uroligheder stopper på et tidspunkt, da det kræver en masse ressourcer fra politiets side, og da det går ud over de forretningsdrivende i området, dels fordi nogle føler sig tvunget til at holde lukket om fredagen, dels fordi bygningerne bliver ødelagt af graffiti. Vi lægger efterfølgende mærke til, at Café 202 har et lille klistermærke på døren, hvor der står: “Vi er en familievirksomhed – ødelæg os ikke”. Det er lidt trist, at det er nødvendigt. Det virker også en lille smule fjollet på os, at man har en fast aftale om, at der er ballade om fredagen, og at politiet bare stiller op klar til at drive demonstranterne væk.
