Vores dagligdag
Vi nyder klimaet, og at her er så mange mennesker, der opholder sig ude, både om dagen og om aftenen. Vejret er perfekt, så vi går i sommertøj hele perioden, og det er kun de sidste par uger, hvor efteråret nærmer sig, at vi har en trøje eller en jakke med ud om aftenen. Vi spiser altid morgenmad hjemme, og så går vi et eller andet sted hen om eftermiddagen for at spise en is, drikke en kop kaffe, et glas vin eller en øl og også nogle gange for at spise frokost. Især i starten går vi meget ud for at spise om aftenen, men som tiden går, laver vi også en del mad herhjemme, da vi hygger os i vores lejlighed. Vi handler ind i supermarkedet et par gange om ugen.
Vi går ture rundt i de forskellige områder i Santiago, er på guidede gåture, besøger museer og andre seværdigheder og er på en tur op i Andesbjergene og på vintur til Valle de Casablanca. Vi tager en tur til Valparaíso og er på en forlænget weekend op til Atacamaørkenen. Det bliver også til en enkelt tur i den lokale biograf, hvor vi ser den danske film “Retfærdighedens ryttere” med Mads Mikkelsen. Vi er her i tre måneder, men tiden går egentlig ret hurtigt, da vi føler os så godt tilpas i byen.
Elwin og Diana, som vi mødte i Oaxaca, kommer på 14-dages ferie i Chile, og vi mødes med dem til frokost på Chipe Libre. Efter de har været en tur i Valparaíso, mødes vi igen til en kop kaffe, og den sidste dag opbevarer de deres bagage i vores lejlighed, indtil de skal i lufthavnen. Vi har det rigtig hyggeligt sammen, og vi håber, at vi får mulighed for at mødes igen et sted i verden. Vi mødes også til en frokost på Bocanáriz med Mindy, Amy og Nicole, som vi mødte på vores vintur, og vi har nogle rigtig hyggelige og sjove timer sammen.
Chile er ikke et billigt land, men indtil nu har det også kun været Nicaragua, Mexico og Colombia, der har været rigtig billige, mens både Ecuador og Panama har været dyrere end forventet. Det er stadig billigere end i Danmark at gå ud at spise, men rigtig billigt er det ikke, selvom deres vin selvfølgelig er en del billigere. Til gengæld er sådan noget som specialøl ret dyre, og priserne i supermarkedet ligger også i den dyre ende. Igen kommer det rigtig meget an på, om det er ting, de selv producerer, eller om det er importerede varer. Der lægges op til, at man betaler med kreditkort alle steder, også ved helt små beløb, så vi bruger ikke ret mange kontanter. Når man får regningen på restauranterne, er der langt de fleste steder lagt 10% på i drikkepenge, så man skal sige det, hvis man ikke ønsker at give noget. I forhold til nogle af de andre steder, vi har været, er her ikke mange tiggere.
Santiago hører til blandt de sikreste storbyer i Latinamerika, og vi føler os helt trygge ved at gå rundt. Andre steder, vi har været, advarer man ofte mod at opholde sig i det historiske centrum om aftenen, men det er heller ikke tilfældet her. Da der ikke er så megen beboelse i dette område, er her dog ikke så meget at komme efter om aftenen og om søndagen, da alle butikker er lukket. Folk kører generelt pænt, og i modsætning til i Quito holder alle bilister for fodgængerne, hvilket er meget rart.