Vores lejlighed
Vores lejlighed ligger i området Lastarria på adressen Estados Unidos 220, 2. sal, lejlighed 7. Lejligheden ligger på en lille blind vej, hvor der er bygninger på begge sider og en bygning for enden, så bilerne må bakke enten ind eller ud. Det er en meget lille vej med få opgange, og vi bor inderst til højre. For at komme ind i opgangen skal man først låse yderdøren op og derefter en gitterdør. Det samme gælder vores hoveddør, som også består af en gitterdør og en almindelig dør, så vi føler os meget sikre. Der er sat numre på de fire nøgler, så vi kan bruge dem i den rigtige rækkefølge; når vi skal ud ad opgangen, kan vi trykke på en knap på væggen, som låser gitterdøren op, og yderdøren kan åbnes indefra uden nøgle.
Man kommer ind i en lille entre, hvor badeværelset ligger til venstre efter en lille mellemgang, hvor vaskemaskinen står bag et par skabslåger. Badeværelset er rigtig pænt, og bruseren er fantastisk med virkelig varmt vand, masser af tryk på vandet, og så kan vi stå oprejst under brusehovedet, hvilket vi langt fra har kunnet alle steder. Der er et vindue ud til trappeskakten, så der kan blive luftet ordentligt ud, og når vi tørrer tøj, bliver det tørt fra den ene dag til den anden. Vi vænner os ikke rigtig til, at man ikke må putte papir i toilettet. Efter entréen kommer man ind i en lille stue, hvor der er et meget lille rundt spisebord til højre henne ved vinduet og en lille sofa med sofabord til venstre. Køkkenet er ved endevæggen til venstre, og her er vask, lille opvaskemaskine, mikrobølgeovn, to kogeplader og ovn. Det er småt, men rigtig pænt, og der mangler ikke noget. Da der er meget få tallerkener, vælger vi at vaske alt op i hånden. Henne ved spisebordet er døren ind til soveværelset, som er pænt stort med en dejlig stor seng og kæmpe dyne, hvilket er skønt efter den smalle seng i Quito. I soveværelset er et forholdsvis lille skab, men da der er højt til loftet, kan vi heldigvis få plads til kufferterne på den øverste hylde, så alt kan blive pakket væk.
Vi har været forberedt på, at lejligheden er meget lille, og har været lidt spændte på, om det ville være et problem, men det er slet ikke tilfældet – vi er vilde med den lige fra starten. Her er dejligt lyst og hyggeligt, møblerne er pæne, og der er tænkt over indretningen, så det føles meget hjemligt. Køkkenet fungerer rigtig godt, og efter et stykke tid ender vi med at lave mad herhjemme flere gange om ugen. Spisebordet er meget lille, så vi må tage en lille skammel til hjælp, hvor brødet kan stå, men det er virkelig hyggeligt at sidde ved det åbne vindue med et par stearinlys i vindueskarmen. Eneste minus, da vi flytter ind, er, at tingene i køkkenskabene ikke er gjort ordentligt rene efter den sidste lejer, men vi vælger at gøre de ting rene, vi har brug for, og så ikke gøre mere ud af det, da der er så mange andre ting, som fungerer rigtig godt.
Vores udlejer Nicole har lavet en rigtig fin mappe, som bl.a. fortæller om, hvordan vi kommer af med skrald; at der er en tørresnor, som kan trækkes ud i brusekabinen; hvor de nærmeste supermarkeder, apoteker og lægehuse er; og ikke mindst hvordan den offentlige transport fungerer. Der ligger også to kort til metroen, som vi bare skal fylde penge på, hvorefter de er klar til brug. Der er også en beskrivelse af, hvad vi skal gøre i tilfælde af jordskælv; det gælder primært om at stille sig et sted, hvor man ikke kan få noget i hovedet. Sådan en mappe kunne vi godt bruge alle steder. Der er en skakt i opgangen til affald, der ikke fylder så meget, og ellers står der større containere ude på vejen, som tømmes hver dag. Da Nicole finder ud af, at internettet ikke fungerer, da vi kommer, refunderer hun straks en dags leje; hun svarer altid meget hurtigt, hvis vi spørger om noget; og er sød til at fortælle, hvis butikker eller andet har lukket på noget tidspunkt. Vi tager imod tilbuddet om rengøring hver 14. dag til omkring 160 kr. Hende, der kommer, er nu ikke specielt dygtig, men vi får da skiftet og vasket håndklæder og sengetøj, hvilket er rart, da vi ikke har plads til selv at tørre sengetøjet. Efter lidt indkøringsvanskeligheder lykkes det også at blive enige om et fast tidspunkt hver gang.
Det, vi især godt kan lide, er, at stedet er meget lokalt, og vi kommer hurtigt til at holde af alle lydene fra de andre beboere, selv om det er lidt højlydt indimellem – der er dog altid ro efter midnat. Fra vores lille bar, Café 202, henne på hjørnet kan vi høre en svag summen af stemmer; frisørsalonen i stueetagen holder danseskole et par aftener om ugen, så her er musik og højlydte instruktioner fra underviseren; og så kan vi tydeligt høre et ældre ægtepar, hvor en af parterne må være halvdøv, da kvinden taler meget højt – også for højt indimellem. Der er også den ældre mand, som kører korte ture i sin bil flere gange om dagen, og som altid i den forbindelse slipper sin hund løs og efterfølgende kalder på den mange gange med ordene “venga, venga, venga” (kom, kom, kom). Han er nu også vores gode ven, da han er den eneste, som råber ud ad vinduet, når hunden på altanen over Café 202 går amok, hvad den desværre gør lidt for ofte. Det er det eneste, der er virkelig irriterende. Der er også bilen, hvor det lyder, som om gearkassen bliver smadret, når den bakker ud; parkeringsvagternes råben ude på gaden; bilalarmen, som ofte går i gang; og hunden i opgangen, som hyler, hver gang den er alene hjemme. Beboeren overfor hejser ting ud ad vinduet – vi finder ikke ud af hvad – og den øverste lejlighed overfor har en meget skarp pære i loftet uden lampeskærm, som oftest først bliver slukket ud på natten. Da vi sover for åbent vindue, lyser den lige ind på vores hovedpuder, men det løser vi dog efter et stykke tid ved at klistre en papirspose op i vinduet, som dækker for det direkte lys.
Det er et af de bedste steder, vi har boet, og hvis vi kunne få lukket munden på hunden henne på hjørnet, så kunne vi godt se os selv bo her.