Templerne og almisseceremonien
Luang Prabang har mere end 30 aktive buddhistiske klostre, og vi ser mange munke i gaderne hver eneste dag. Vi besøger flere af byens templer, men de er dog ikke helt så prangende som dem, vi så i Chiang Mai, og mange af dem trænger også til en kærlig hånd.
Templet Wat Xiengthong, som er vores nabo, er et af de mere populære, og her skal man betale entre. Det giver indimellem et par misforståelser, da man skal benytte smøgen parallelt med vores for at komme til billetkontoret, og da vi jo nok ligner et par turister, bliver vi stoppet et par gange, da folk tror, vi er gået forkert. Man kan komme ind til templet fra vores smøge, hvilket dog ikke er tilladt. Vi besøger stedet efter at have betalt entre, og flere af bygningerne har nogle meget smukke detaljer.
Alle templerne i byen har en meget stor tromme hængende, og i weekenderne bliver der slået kraftigt på dem både kl. 4 og kl. 16, hvilket byens hunde bestemt ikke bryder sig om, så de starter en større pibekoncert. Hver morgen kl. 6 her i vinterhalvåret bliver der også slået på stortrommen, denne gang for at kalde munkene sammen til almisseceremonien, der er en af Luang Prabangs helt store traditioner og seværdigheder. En morgen står vi op kl. 5 for at overvære denne ceremoni.
En række munke fra byens forskellige klostre går op på byens hovedgade, som på dette tidspunkt af dagen er spærret af, og ude i siden af fortovet sidder folk klar på små taburetter for at give almisser til munkene, når de går forbi med deres krukker. I gamle dage var det munkenes måde at få mad på, men i dag er det mere en tradition, der holdes i live, og en stor turistattraktion, så mange af de siddende er turister ligesom os. Der står folk rundt omkring, der sælger små pakker med forskellige ting, der kan gives videre til munkene. Det er en meget speciel oplevelse at se de orangeklædte munke gå barfodede ned langs den lange række af siddende mennesker, der giver hver af munkene en gave, når de går forbi. De får dog hurtigt fyldt deres krukker, så de må indimellem tømme dem ud i nogle spande, så der kan blive plads til noget mere. Der er i øvrigt kun 12 graders varme så tidligt på dagen, så det må være lidt koldt at være munk.
Vores morgenmadscafé åbner hver morgen af samme grund kl. 6, så efter vi har overværet ceremonien, kan vi sætte os ind i varmen og nyde vores gode morgenmad.
