Vores lejlighed
Vi bor i den ene ende af det hus, der hedder Peninsula House, og som ligger i den nordlige del af halvøen, der udgør Luang Prabangs centrum. Man kommer ind til huset gennem en lille smøge fra hovedgaden, lige over for templet Wat Khili, og så skal man næsten ned i bunden, lige inden man kommer til templet Wat Xiengthong. Her drejer man ind ad endnu en lille sti, hvor vores hus ligger på venstre hånd nede for enden. Her er en skydedør, der er låst med en hængelås, og man skal et par trin op til en lille sti langs huset. Henne for enden er der en lille terrasse med et bord og to stole, hvor det er hyggeligt at sidde om eftermiddagen, selvom Hanne lige skal vænne sig til nogle katte, der er vant til at holde til her.
Lejligheden består kun af et enkelt værelse med en dobbeltseng, to stole og et meget lille bord, men der er heldigvis en garderobe, så vi kan pakke vores kufferter ud. Her er ikke noget køkken, kun et minikøleskab og en elkedel, så heller ikke her kommer vi til at lave mad hjemme. Der er et pænt stort badeværelse med en god bruser, men der er ikke noget forhæng eller kant ind til brusekabinen, så der bliver hurtigt ret vådt på gulvet, når vi tager bad. Alt virker pænt og nyt og ikke mindst rent, så vi er egentlig godt tilfredse med værelset, som svarer godt overens med de billeder, der var på nettet; dog er der ikke nogen arbejdsplads, som det ellers var nævnt i beskrivelsen. Jens Peter kan ikke arbejde i den stol og ved det bord, der er indenfor, men det går dog heldigvis lidt nemmere ved bordet på terrassen, selvom det langt fra er optimalt.
Vores vært er meget serviceminded og svarer altid hurtigt, når vi skriver til ham. Vi får gjort rent en til to gange om ugen uden beregning, får leveret gratis drikkevand og kan få vasket tøj for ca. 35 kr.; vi sender bare et billede af posen med vasketøj på terrassen, så kommer der en fra hans team og henter kort tid efter, og hvis vi gør det inden kl. 14, får vi det leveret tilbage samme dag. Vi får ham også til at printe vores visa til Cambodia, og han kører os i lufthavnen den sidste dag for 10 dollars. Han har i øvrigt flere boliger i byen, som han udlejer, så vi skal endelig bare skrive, hvis vi kommer tilbage, så vil han finde et sted til os, også et med en ordentlig arbejdsplads.
Når vi går hen ad den sidste lille sti ind til vores hus, ligger der et forladt hus på højre hånd med en meget rodet grund. Her er en form for rækværk hele vejen hen, hvor vores nabo, der bor helt nede for enden, dels tørrer tøj, dels sætter store plader med riskager og nogle meget små hvide brødlignende kager til tørring. Denne nabo har en udendørs vaskeplads, der både bruges til opvask, tøjvask, vask af fødder m.m., og det kan godt larme en del, især når der vaskes op kl. 7 om morgenen. Her er i det hele taget meget lydt, og vores naboer tager ikke hensyn til, at der bor nogen i huset ved siden af. Der spilles musik tidligt om morgenen, den ene kvinde synger højlydt med, og den ældre kvinde derinde skælder meget ud på et lille barn, der ofte græder. De hilser meget nødigt på os, men vi er nu heller ikke i tvivl om, at de er meget fattige og ikke har den nemmeste tilværelse i forhold til os.
