Museet Casa de la Memoria ligger i bydelen Buenos Aires i Medellín og er absolut et besøg værd, hvis man vil vide lidt mere om byens nyere historie.
Formålet er at dokumentere og forstå den væbnede konflikt mellem guerillaen og narkokartellerne og den vold, der i mange år var en del af hverdagen i Medellin og i Colombia. Formålet er også at mindes alle dem, der blev såret, dræbt eller forsvandt.
Det er en klar fordel, hvis man kan forstå spansk.