Termales El Otoño, Manizales

Vi ankommer til busstationen i Manizales mandag eftermiddag og tager en taxa til vores hotel Termales El Otoño, som ligger uden for byen i et landligt område. Vi tjekker ind og får et lille værelse i et anneks, som består af en række små huse, som ser meget charmerende ud. Vi klager over, at der ligger en del vand på gulvet foran toilettet, og at der mangler gardin for et af vinduerne, hvorefter vi går over i restauranten for at få en lidt sen frokost. Restauranten er ikke speciel hyggelig og maden ikke særlig spændende, men nu er vi jo også primært kommet for at komme i de varme kilder. Vi går tilbage til værelset for at skifte til badetøj, men må lige vente på, at håndværkeren på toilettet bliver færdig.

De varme kilder ligger i området foran restauranten, og det ser rigtig hyggeligt ud; vi er heller ikke flere gæster, end at vi kan få vores egen lille pool. Vi bestiller en gin & tonic og kommer ned i det varme vand. Luften er kølig, så det er dejligt, da vandet er virkelig varmt, og man flyder ovenpå i det varme vand. Det er så varmt, at vi må op for at få luft en gang imellem, men vi nyder vores drink og har det hyggeligt.

Om aftenen spiser vi igen i restauranten, hvor der desværre er rigtig koldt, så vi skulle have haft noget tykkere tøj på. Maden er stadig ikke noget at skrive hjem om, men vinen er god, og det er billigt. Vi tager endnu en tur i de varme kilder, inden vi går i seng – problemet med vand på badeværelsesgulvet er ikke løst, men vi har da fået et gardin, selvom gardinstangen er for kort.

Morgenmaden næste dag er kedelig, men vi er enige om, at opholdet har været godt, da de varme kilder var en rigtig god oplevelse, men vi forstår ikke, at de ikke gør noget mere ud af deres køkken. Vi tjekker ud og tager en taxa ind til busstationen i Manizales.