Cementerio de la Recoleta
Cementerio de la Recoleta er en af Buenos Aires’ helt store seværdigheder, og vi forsøger at booke en rundvisning gennem både GuruWalk og Airbnb, men uden held, da der ikke er nok tilmeldinger på de dage, hvor vi kan få det til at passe ind. Vi bliver imidlertid kontaktet direkte af guiden Esteban, som figurerer på begge platforme, og han tilbyder os en privat rundvisning til en fast pris, som er lidt højere end den, der tilbydes på Airbnb. Vi synes, det er lidt frækt at kontakte os på den måde, men vi ender med at sige ja, og det fortryder vi ikke. Esteban er både sympatisk og en rigtig god fortæller, og vi får meget ud af de halvanden time, som turen varer.
Cementerio de la Recoleta, som ligger ca. 20 minutters gang fra vores lejlighed, blev af CNN udråbt til at være blandt de 10 smukkeste kirkegårde i verden i 2013. Kirkegården er anlagt omkring klosteret Convento de la Recoleta og kirken Iglesia de Nuestra Señora del Pilar, som blev bygget i 1732. Ordenen blev opløst i 1822, og klosterets have blev omdannet til den første offentlige kirkegård i Buenos Aires. Kirkegården var dengang for de rigeste og mest berømte af Buenos Aires’ borgere, og på langt størstedelen af de 4.691 gravsteder finder man imponerende mausoleer, hvoraf 94 er udnævnt til nationale historiske monumenter, hvor staten står for vedligeholdelsen. De imponerende mausoleer blev lavet af kendte europæiske skulptører og sendt over Atlanterhavet med båd, og når de ankom til Buenos Aires, tog man familie og venner med på kirkegården, så de kunne se, hvor rig man var. Mange af mausoleerne er lidt specielle, da der er sat glas i, så man kan kigge ind på kisterne.
Esteban fortæller flere sjove, men også triste historier undervejs. En vicepræsident indrykkede en annonce i avisen om, at butikkerne i byen ikke skulle give hans kone kredit, da han ikke ville betale regningerne. Det resulterede i, at hun nægtede at tale med ham de sidste 21 år af deres liv sammen. Da han døde, opførte hun et større mausoleum for hans penge, og da hun selv døde et par år efter, satte hun kun en buste op for at vise, hvor beskeden hun var. De står naturligvis med ryggen mod hinanden.
En ansat på kirkegården havde kun et eneste ønske, som var at blive begravet, hvor han havde arbejdet i så mange år, så han brugte alle sine penge på et lille mausoleum, hvor man ser ham med nøgler, vandkande og fejekost. Da han havde fået lavet det, hængte han sig selv, da der ikke længere var noget i livet at stræbe efter.
Et andet mausoleum viser den unge pige Rufina Cambaceres, som er på vej ind gennem en dør, hvilket symboliserer, at hun er på vej til dødsriget og ikke kan komme tilbage. Hun bliver kaldt kvinden, der døde to gange. Hendes mor fandt hende død og sørgede for, at hun hurtigt blev begravet. Man fandt efterfølgende ud af, at hun blev begravet levende, da man fandt kradsemærker på den indvendige side af kistelåget.
Vi slutter af med et besøg på Eva Peróns grav. Hun er begravet i Duarte-familiens mausoleum, hvor der stadig bliver lagt blomster. Hun blev først stedt til hvile her i 1976, hvilket vi fortæller mere om i afsnittet om Eva Perón, også kendt under kælenavnet Evita.
