Palacio Barolo

Palacio Barolo på Av. de Mayo er tegnet af arkitekten Mario Palanti, der også tegnede Palacio Salvo i Montevideo, som vi besøgte, da vi boede der. Bygningen stod færdig i 1923 og var indtil 1935 ikke kun Buenos Aires’, men hele Sydamerikas højeste bygning. Vi booker en rundvisning, en dag vi alligevel kommer forbi, og får at vide, at der er en tur om en times tid.

Palacio Barolo er noget mere velbevaret end Palacio Salvo, hvilket man allerede kan fornemme i forhallen; her har man bl.a. beholdt de gamle elevatorer, og vi kører op på nogle af etagerne, hvor guiden fortæller om bygningens historie. Palacio Barolo blev designet i overensstemmelse med den struktur, man finder i Dantes guddommelige komedie, og der er 22 etager, fordelt på tre "sektioner". Kælderen og stueetagen repræsenterer helvede, etage 1-14 er skærsilden, og 15-22 repræsenterer himlen. Bygningen er 100 meter høj, en meter for hver canto (“sang”) af den guddommelige komedie. Der er et fyrtårn på toppen af bygningen, og det kan ses hele vejen til Montevideo.

Bygningen består den dag i dag af en række meget små kontorer, præcis som da den blev opført. Vi besøger et par af kontorerne, som man har lavet om til museum, og de er virkelig ikke ret store. Vi tager en elevator op til 14. etage, og herfra går vi seks etager op, så vi kan nyde udsigten over byen og kongressen lige ved siden af. Herfra kan man gå op i kuplen, hvor fyrtårnet er, ad en meget smal vindeltrappe; Hanne bliver nede, da knæet stadig ikke er helt i orden, efter hun faldt, og Jens Peter går derop. Der er dog ikke så meget at se, og der er meget, meget varmt. 

Vi er enige om, at bygningen er flottere og mere spændende end den i Montevideo, men at guiden ikke er helt så spændende at høre på.