Supermaxi
Supermaxi er den største og mest udbredte supermarkedskæde i Ecuador, og den er ejet af Corporacion Favorita CA. Den butik, som er tættest på vores lejlighed, ligger på Av. 12 de Octubre, og det tager ca. 10 minutter at gå derop. Vi vælger oftest at gå ad gaden José Tamayo, som går parallelt med 12 de Octubre, da der er meget få mennesker, og vi dermed kan trække mundbindet lidt ned. Det er et virkelig godt supermarked med et stort udvalg, og vi kan få stort set alt, hvad vi har brug for. Vi handler deroppe et par gange om ugen, og ofte tager vi enten en kop kaffe på Sweet & Coffee eller en øl hos Abysmo på vejen.