Butikkerne

Butikkerne

Bortset fra shoppingcenteret El Jardín og Supermaxi kommer vi ikke i så mange butikker. Der er et par kiosker/små købmandsbutikker på vores vej, hvor vi køber vand og nogle enkelte småting, men ellers er der ikke mange butikker i området. I La Floresta er der flere restauranter end butikker, og i Mariscal Sucre er der virkelig mange butikker, som er lukket, og resten er ikke rigtig værd at besøge.

Vi besøger Mercado Artesenal La Mariscal et par gange. Det består af en række boder med meget små butikker, som sælger forskellige former for kunsthåndværk, tekstiler og souvenirs. Mange af varerne minder om dem, man kan købe på markedet i Otavalo. Der er ikke mange turister i byen, så det er svært at få lov at gå i fred, da alle gerne vil sælge os noget.