Vores dagligdag
Papeete er hurtigt overstået, når det gælder seværdigheder, så vi laver ikke så meget her, som vi har gjort mange andre steder. Vi spiser morgenmad hjemme stort set hver dag, og vi spiser altid hjemme mandag aften, da mange restauranter er lukket den dag. De fleste uger spiser vi hjemme yderligere et par gange eller tre, og det bliver langt de fleste gange til flute med foie gras, rillette, pølse, ost og andre gode ting samt rosé- eller rødvin. Mandag har vi rengøring om eftermiddagen, så da skal vi være ude af lejligheden nogle timer, og hende, der gør rent, står altid udenfor og venter på, at vi går. Vi benytter lejligheden til at gå ud til Carrefour og handle nogle gange, ellers går vi et par ærinder inde i byen eller sætter os nede hos Restaurant Le Moana og får en kop kaffe eller en cola.
Ellers går dagene med at kigge lidt på butikkerne i byen, besøge markedet nogle gange og flere af byens caféer. Nogle dage sætter vi os bare ned på en bænk i parken eller besøger Le Moana, og flere aftener går vi ned til vandet for at nyde solnedgangen. Søndag vasker vi altid tøj om formiddagen, og om eftermiddagen drikker vi en øl på Le Moana, da det stort set er det eneste sted i byen, der er åbent om søndagen. Vi går ind til centrum et par gange en søndag eftermiddag, men byen er vitterligt fuldstændig lukket, og der er ingen mennesker på gaden.
Det eneste museum, der er i byen, er perlemuseet Musée de la Perle Robert Wan, og det besøger vi naturligvis, da noget af det, Tahiti er allermest kendt for, er deres produktion af sorte perler. Tahiti-perlen stammer fra den sortlæbede østers, og museet fortæller historien om, hvordan man i sin tid dykkede efter disse østers, mens produktionen i dag sker ved etablering af østersfarme. Der er også en butik i tilknytning til museet, men vi køber nu ikke noget, selvom der er mange smukke smykker.
Vi undersøger, om der ligger nogen strande tæt på Papeete, som vi kan besøge på gåben, og finder ud af, at den nærmeste er Plage de taaone, så der går vi ud lørdag den 12. august. Det er ikke den mest spændende vej at gå, og der er også noget længere, end vi havde forestillet os, men vi kommer da frem. Stranden er en såkaldt sort strand, hvilket vil sige, at sandet er sort. Det er ret blæsende, og stranden er ikke ret stor, så besøget er hurtigt overstået, men inden vi går hjemad igen, beslutter vi os for at besøge bageren Le Fournil du Hautbois, hvor vores vinbar køber deres brød. Vi køber lidt forskelligt, går tilbage til byen og nyder en Hoegaarden hos Brasserie des Remparts Tahiti, da vi efterhånden er godt trætte. Vi ender med i alt at gå 12 km.
Troels Kløvedal har bestemt ikke levet forgæves, for vi har ikke noget sted de sidste snart fire år mødt så mange danskere, som vi gør i lystbådehavnen i Papeete. Vi snakker med flere af dem, og nogle er på deres første tur hertil, mens andre har sejlet her flere gange. Nogle har planer om at sejle hele jorden rundt, mens andre overvejer at sælge båden, når de kommer til Australien. De sidste uger i byen møder vi virkelig mange unge mennesker fra Danmark, og vi snakker med to af dem oppe i supermarkedet. De fortæller, at der i øjeblikket er omkring 35 danskere i Papeete, som er fløjet herud for at være gast på flere forskellige både, som skal sejle rundt i Fransk Polynesien i nogle måneder. Vi møder Josefine og Jan fra Randers nogle gange, og de inviterer os om bord på deres båd. Vi tager derned lørdag den 19. august med en flaske rosévin under armen og har nogle hyggelige timer. Vi bliver vist rundt på båden, hører en masse om, hvordan det er at leve på så lidt plads, og hvordan det er at tage gaster om bord, som betaler for en køjeplads og sejler med i kortere eller længere tid. Man kan følge med i deres eventyr på Instagram på @sailingmissarthur.
Vi handler et par gange i den store vinhandel La Cave de Tahiti, som ligger ved siden af vinbaren Cafe de la Gare, og vi får altid en god og hyggelig betjening, så da de reklamerer med en vinsmagning torsdag den 7. september, køber vi billetter til dette arrangement. Vi er de første, der kommer, men der kommer hurtigt flere folk, og det viser sig, at det er et noget større arrangement, end vi havde forestillet os. Det er første gang, de afholder vinsmagning siden covid, og der er 100 tilmeldte, så det må være noget, man har savnet. Vi smager fem forskellige vine, og der bliver stillet masser af fade ind med godt brød og franske specialiteter, bl.a. rillette, så vi går ikke sultne derfra. Vinene bliver præsenteret af dem, der går rundt og serverer; der er nu ikke nogen af dem, der er specielt gode, men vi har en hyggelig aften.
Tirsdag den 12. september tager vi på endnu en lidt længere gåtur, da vi vælger at følge havnen hele vejen rundt, krydse broen Pont de Motu-Uta og gå ad Promenade de Motu Uta helt ud til en lille mole, hvorfra man kan kigge over på Papeete og vores lejlighed. Her står nogle mænd og fisker, og det er meget hyggeligt at kigge på færgerne, der sejler forbi, og ikke mindst nogle meget farvestrålende fisk, som svømmer rundt. På vej hjem går vi ind og kigger på noget af havneområdet, og da vi er tilbage i byen, tager vi en øl på Les 3 Brasseurs.
Når man ser bort fra Jardin de Paofai, havnen, Marché de Papeete og de franske specialiteter i supermarkedet, har byen ikke så meget at byde på, og vi har de største oplevelser i Fransk Polynesien, de gange vi tager væk fra Papeete. Vi har to dejlige ture rundt om Tahiti i lejet bil, oplever flot og barsk natur, da vi på en guidet tur krydser øen i firehjulstrækker, er på en helt unik tur til atollen Rangiroa og hygger os med besøg på naboøen Moorea.
