Rangiroa
Man har ikke rigtig besøgt Fransk Polynesien, hvis man ikke har været ude på en af de mindre øer, så det vil vi naturligvis også gerne. Bora Bora er sammen med Tahiti den mest besøgte ø, og vi havde, inden vi kom, forestillet os, at det var der, vi ville tage ud, og allerhelst ville vi bo i en “over water bungalow”, hvilket er en lille bungalow på pæle ude i vandet. Vi finder dog ud af, at priserne ligger fra 10.000 kr. og op for en enkelt overnatning, så det må blive en anden ø og en anden værelsesform. Vi beslutter os for øen Rangiroa og booker tre nætter i en bungalow på stranden på Hotel Kia Ora Resort & Spa. Flybilletterne køber vi hos Air Tahiti, som har kontor inde i byen.
Rangiroa er en atol, der ligger en times flyvning fra Tahiti. En atol er resterne af en vulkanø, der er blevet omkranset af koralrev, hvilket betyder, at atoller er en cirkel af land med en lavvandet lagune i midten. Rangiroa hører til blandt de største atoller i verden. Den er ca. 80 km lang og mellem 5 og 32 km bred og består af ca. 250 småøer og sandbanker, som samlet udgør et landareal på omkring 170 km². Der er ca. 100 smalle passager gennem koralrevet til lagunen, som har et areal 1.600 km², og når vi står på stranden, er det ikke muligt at se land på anden side. Der er knap 3.700 indbyggere på Rangiroa.
Vi tager afsted tirsdag den 26. september meget tidligt om morgenen. Kainoa kører os i lufthavnen kl. 5.15, og efter en kop kaffe og en croissant letter vi kl. 7.45 og er fremme en time senere på Rangiroa. Vi bliver hentet af en chauffør fra hotellet, og også her bliver vi hilst velkommen med blomsterkranse. Vi tjekker ind og spiser morgenmad, men må vente nogle timer, før vi kan få nøglerne til værelset, så vi bruger tiden på at kigge lidt på hotellet. Receptionen ligger i en stor åben meget charmerende bygning, hvorfra man kan kigge ned på palmerne og det turkisblå vand. Herefter kommer værelserne, som alle består af bungalows, både oppe på land, direkte på stranden og nogle få på pæle ude i vandet. Derudover er der en restaurant, en bar ude i vandet og en lille badebro med det sødeste lille hus. Vi får nøglerne kl. 13 og kan endelig komme ind i vores lille bungalow, som ligger få meter fra vandet direkte på stranden. Her er en stue, et soveværelse og et meget stort badeværelse og derudover en lille terrasse med to liggestole, et boblebad, et par stole på stranden og en hængekøje. Det kan ikke blive mere romantisk.
De næste tre dage er ren afslapning, hvor vi ikke kan få nok af at kigge på de flotte palmer og det helt fantastiske vand, som ikke ligner noget, vi har set før. Vi sidder på vores terrasse og læser og er også en tur i vores boblebad, som dog næsten er for varmt at sidde i. Jens Peter har købt nye badebukser, som desværre har en lomme, hvor telefonen kan være, og den overlever ikke turen under vand. Vi forsøger at komme ud at bade direkte fra stranden, men der er et stykke med koraller, som er alt for hårde at gå på, så vi ender med at bruge den lille svømmepøl i stedet. Restauranten er desværre ikke så god, som vi havde forventet, men beliggenheden opvejer lidt det hele. Vi besøger baren flere gange og får både friske kokosnødder, drinks og vin. Der er glas i gulvet flere steder, så man kan kigge ned på fiskene, og der er også en stor kurv med brød, så man kan fodre dem. Få gange kommer der nogle små hajer forbi, hvilket er lidt specielt.
Tirsdag kl. 17 går vi ud til et af de steder, hvor man fra Stillehavet kan sejle ind i lagunen, og hvor man kan se delfinerne springe omkring solnedgangstid. Vi er heldige at se tre-fire stykker, men det lykkes os ikke at fotografere dem. Der sejler nogle udflugtsbåde rundt, som bliver kastet godt rundt, da der er en meget kraftig strøm.
Onsdag aften er der polynesisk aften med musik, danseshow og barbecue. Selve showet er meget festligt, men buffeten er ikke rigtig pengene værd. Vi havde fået at vide, at arrangementet ville starte kl. 19, men da vi kommer, er de fleste færdige med at spise, og showet går i gang. Da nogle allerede er gået, er vi heldige at få et bord ud til terrassen, så vi sidder rigtig godt og hygger os med en flaske rødvin.
Torsdag aften tilmelder vi os en vinsmagning, og vi bliver hentet af en taxa kl. 16.45; vi er otte deltagere i alt, og de seks andre kommer alle fra Frankrig. Vi bliver kørt hen til vinkælderen Vin de Tahiti, hvor det ikke helt ser ud til, at de er forberedt på, at vi kommer. Det lykkes dem dog at få os placeret foran et fjernsyn, så vi kan høre historien bag Vin de Tahiti, som er meget interessant. Rangiroa er det eneste sted i Fransk Polynesien, hvor man producerer vin, og den eneste grund til, at vinen kaldes “Vin de Tahiti”, er, at navnet Tahiti er mere kendt end Rangiroa. Vinmarkerne ligger ude på en lille ø i lagunen, hvortil man sejler hver dag. Der produceres ca. 40.000 flasker om året; 90% af produktionen drikkes her i Fransk Polynesien, mens 10% sendes til Frankrig. Efter filmen fortæller guiden lidt mere om produktionen, og vi går derefter udenfor, hvor vi smager tre hvidvine og en rosévin; den ene hvidvin og rosévinen er ganske gode. Guiden har ikke tid til at forklare så meget på engelsk, men en af de andre deltagere er heldigvis sød til at oversætte.
Fredag den 29. september skal vi tilbage til Tahiti efter tre fantastiske dage på atollen Rangiroa. Vi bliver kørt i lufthavnen, får den traditionelle halskæde med muslingeskaller og letter ved middagstid; lufthavnen er utrolig lille, og der er ikke nogen sikkerhedskontrol. Da vi har fløjet lidt, opdager vi, at de to personer på den anden side af gangen er en politibetjent og hans fange, som sidder med et tørklæde rundt om hænderne for at skjule håndjernene – det har vi aldrig oplevet før. Vi skal mellemlande på atollen Fakarava og er tilbage på Tahiti omkring kl. 15. Undervejs tager vi en masse flotte billeder af de helt specielle atoller og også af Tahiti og Papeete. Fangen bliver ført ud i en politibil, hvorefter vi kan gå ind og hente vores kuffert og tage en taxa hjem.
