Øvrige restauranter, caféer og barer

Vi finder forholdsvis hurtigt nogle hyggelige steder i byen, hvor vi kommer mange gange, men vi besøger også en række andre steder, hvor vi typisk kommer en eller to gange. Vi finder både gode og mindre gode steder.

L’Elephant er en fransk restaurant, hvor vi får noget af det bedste mad i byen. Vi spiser her både juleaften og den sidste aften i byen. L’Elephant ejer også restauranten Le Calao, som ligger nede ved Mekongfloden; her kommer vi en enkelt gang og får rigtig lækker fransk mad. Også Le Cafe/Bistro Ban Vat Sene i hovedgaden ejes af L’Elephant, men det er et lidt mere lokalt sted. Vi spiser frokost her én gang, og det er ikke specielt godt.

Vi fejrer nytårsaften på T56 Cafe & Bar nede ved Mekongfloden, men det er ikke den store succes; inden da har vi dog været forbi til en kokosnød. Alamea Restaurant, som også ligger ved Mekongfloden, er en hotelrestaurant, og her er maden lidt kedelig, og vi venter meget lang tid på servering. Viewpoint Cafe besøger vi den første aften, og beliggenheden er fantastisk, da den ligger der, hvor Nam Khan-floden løber ud i Mekongfloden, men også her er maden lidt kedelig. 3 Thep Restaurant & Bar er en lokal restaurant, der ligger ud til Mekongfloden, og den besøger vi en enkelt gang; maden er god og billig.

Sahai ligger på hovedgaden, og her får vi ved begge vores besøg rigtig god mad, og på Sena Steak House, der også ligger på hovedgaden, får vi en ganske god steak. Første gang sidder vi på terrassen nede i stueplan og anden gang på terrassen på 1. sal; begge steder er hyggelige. Vi beder om hver vores sovs, pebersovs og blue cheese-sovs, men kan ikke rigtig se forskel, så vi spørger tjeneren. Hendes svar er: “Same same, but different”. Mookata ligger lige overfor, og her griller man selv kød og grøntsager nede ved bordet, hvilket er meget hyggeligt.

Vi besøger tre italienske restauranter i byen og kommer to gange hvert sted. La Rosa, som ligger over for L’Elephant, laver den bedste mad, men portionerne er ret små, så det kræver en forret. Popolo har langt den hyggeligste restaurant af de tre, men vi bliver begge gange lidt skuffede over maden. Il Tavolo er et pizzeria, der ligger tæt på Nam Khan-floden, og de er meget søde, men vi har nu fået bedre pizzaer andre steder.

Vi besøger også en række af byens caféer. Indigo Cafe ligger på hovedgaden helt henne ved night market, og her kommer vi nogle gange, da de har kanelsnegle og en god italiensk soda med passionsfrugt. Betjeningen er dog bedst, første gang vi er der. Macoff Cafe and bar er en rigtig hyggelig café ved Mekongfloden, som dog ligger langt væk fra lejligheden. Første gang vi er her, er vi de eneste kunder og får hurtigt vores kaffe, men anden gang er her travlt, så der går usædvanlig lang tid, før kaffen er klar. Vi er her også en enkelt gang til en øl for at nyde solnedgangen.

Cinnamon Cafe ligger tæt på vores lejlighed, og de har en god juice, men ikke meget med kanel, og LuLaLao Coffee ligger endnu tættere på. Her laver de kaffe på gammeldags facon, men det smager af ligeså lidt, som det vi fik i Colombia. Maison Sam San er et tehus på hovedgaden, som har et hyggeligt lokale, men bobbelte bliver vi nu aldrig fan af. Også Cafe Sinouk på hovedgaden er hyggelig.

Melisa Home Café nede ved Mekongfloden ser hyggelig ud, men betjeningen er ikke god, og Joma Bakery Café på hovedgaden ser også hyggelig ud, men deres lokale på 1. sal er frygtelig kedeligt. C'est La Vie ligger ned til Nam Khan-floden, og her beslutter vi os for at spise morgenmad en søndag, hvor her ikke er larm fra maskinerne, der arbejder ved floden. Vi får hurtigt vores te, men der går næsten en halv time, inden Hannes ret kommer, og de kan så fortælle, at de har problemer med strømmen, og at der vil gå op til 40 minutter, før Jens Peters mad kommer. Vi siger nej tak til maden, betaler for vores te og går et andet sted hen.

Vi slutter vores første aften i byen af med en drink på baren Nagini by 3 Nagas, som hører til hotellet 3 Nagas. Jens Peter bryder sig ikke rigtig om smagen af drinken, måske er der koriander i, men vi har det hyggeligt, da de har en saxofonist til at underholde; han spiller i øvrigt ABBA, lige inden vi går hjem. Vi kommer ikke tilbage, da deres drinks er meget dyre, men vi nyder tit musikken, når vi sidder på vinbaren overfor. The Belle Rive Terrace ved Mekongfloden besøger vi en enkelt gang, hvor vi tager et glas rosévin, mens vi kigger på solnedgangen.